Har du besluttet ikke at opgradere macOS til den seneste version, High Sierra, synes du formodentligt at det er ret irriterende at systemet bliver ved med at minde dig om det via notifikationer. Heldigvis kan det lade sig gøre at slippe at med disse konstante påmindelser via nedenstående lille trick.

Husk at selvom der kan være gode grunde til ikke at opdatere styresystemet - som eksempelvis manglende understøtelse af de apps man bruger - er det generelt en god ide at huske at opdatere. Blandet andet af sikkerhedsmæssige årsager.

Sådan stopper du notifikationer om at opgrde til macOS High Sierra

Den funktion der holder øje med om man har opdateret og kommer med notifikationer, hvis ikke man har, ligger i en enkelt fil, som man simpelthen bare skal fjerne.

1. Åbn Finder.

2. Vælg "Gå" i menuen øverst og derefter "Gå til mappe...".

3. Skriv "/Bibliotek/Bundles/" og tryk på "Gå".

4. Find filen "OSXNotification.bundle".

5. I princippet kan du bare slette den, men det er bedre at hive den over i eksempelvis din Dokumenter-mappe, da du så kan flytte den tilbage, hvis du får brug for det.

6. Da der er tale om en systemfil skal du indtaste dit brugernavn og kodeord for at kunne flytte eller slette filen.

7. Genstart computeren for at få ændringen til at træde i kraft.

Nu bliver du ikke længere forstyrret at påmindelser om at opdatere til macOS High Sierra. Vil du genetablere påmindelserne skal du flytte filen tilbage til den originale placering og genstarte computeren igen.

Tricket virker selvfølgelig ikke, hvis du allerede har opdateret til High Sierra.

Ebog cover

Skal din Mac i topform?

Optimer og vedligehold din Mac med CleanMyMac 3. Appen scanner alle afkroge af dit system efter junk der kan slettes og overvåger din Macs helbred. De 40 euro den koster er godt givet ud.