Hvor Siri førhen kun virkede i Apples egne apps og til ting på systemniveau, er det nu muligt for tredjepartsudviklere at integrere apps direkte med Siri.

Et eksempel kunne være PayPal. Med appen installeret og slået til, kan man via Siri overføre penge til andre. Et andet eksempel er at bruge Siri til at bestille en taxitur med i en anden app. Alt det kræver er, at udviklerne af apps vælger at indbygge Siri-understøttelse i deres apps.

Sådan slår du Siri til for tredjepartsapps

1. Åbn Indstillinger på din iPhone eller iPad.

2. Vælg Siri og dernæst Appsupport.

3. Slå nu Siri til eller fra for de enkelte apps i oversigten.

Hvis du ikke kan se nogle apps i oversigten, er det fordi ingen af dine installerede apps understøtter Siri. Det er stadig de færreste, der gør det.

Det er ikke altid oplagt hvad Siri kan i de forskellige apps, så du må prøve dig lidt frem.

Ebog cover

Kunne du bruge tippet?

Der er mange flere hvor det kommer fra. Jeg har samlet mine 100 bedste iPhone-tips i en ny ebog.
Bogen har toppet bestsellerlisten i iBooks Store og kan købes for kun 49 kr.