Har du købt en ny iPhone 7, skal dine data fra den gamle iPhone selvfølgelig over på den nye. Det er heldigvis meget nemt at få klaret. Resultatet er, at alle dine data, alle dine indstillinger bliver overført, samtidig får du taget en backup af det hele.

Nøglen til en succesfuld overførsel er en frisk sikkerhedskopi. Der findes to metoder. Enten kan du gøre det via iTunes eller via iCloud. Vi tager dem en ad gangen. Jeg plejer selv at benytte iCloud, da jeg synes det er nemmest, og fordi det kan klares uden en computer.

Sådan overfører du data fra din gamle iPhone til din nye via iTunes

1. Tilslut din gamle iPhone til computeren og åbn iTunes.

2. Tryk på enheden i menuen øverst (lige under iTunes’ afspillerknapper).

3. Find knappen “Sikkerhedskopier nu” og tryk på den. Følg vejledningen.

4. Når det er på plads, kobler du den gamle iPhone fra og den nye til.

5. Hvis du ikke allerede har registreret den, så bliver du bedt om at gøre det nu. iTunes vil spørge dig, om du vil sætte den op som en ny iPhone eller gendanne fra en sikkerhedskopi. Du skal vælge det sidste, og vælge den sikkerhedskopi, du lige har lavet.

6. Når gendannelsen er færdig, vil iPhonen automatisk genstarte. Når iTunes finder den igen, vil den begynde at synkronisere de apps, musik etc. som den gamle iPhone havde, over på den nye. Hvis ikke det sker automatisk, så tryk selv på synkroniserknappen.

7. Efter en del ventetid, alt efter hvor meget indhold du havde på den gamle, er din nye iPhone klar til brug, med alt dit gamle indhold og indstillinger.

Sådan overfører du data fra din gamle iPhone til din nye via iCloud

1. På din gamle iPhone skal du åbne Indstillinger.

2. Vælg iCloud > Sikkerhedskopi.

3. Slå sikkerhedskopiering til og vælg “Sikkerhedskopier nu” nederst.

4. Vent på at den er færdig.

5. Find din nye iPhone frem.

6. Under oprettelsen af den nye iPhone, skal du vælge at gendanne fra din iCloud-sikkerhedskopi. Herefter ville alle dine indstillinger og data fra den gamle iPhone bliver indlæst på den nye.

Ebog cover

Kunne du bruge tippet?

Der er mange flere hvor det kommer fra. Jeg har samlet mine 100 bedste iPhone-tips i en ny ebog.
Bogen har toppet bestsellerlisten i iBooks Store og kan købes for kun 49 kr.