Kunne du godt tænke dig at få en iPhone der kan oplades trådløst, men ønsker du ikke at købe en af de nye iPhones i år? Måske fordi din gamle iPhone klarer sig fint eller fordi du lige har fået den. Det kan heldigvis meget nemt lade sig gøre at komme med på vognen selvom din iPhone ikke understøtter trådløs opladning ud af boksen.

For at kunne oplade trådløst skal man bruge to ting: En sender og en modtager. Senderen er en oplader typisk i form af en ladeplade, man kan lægge sin iPhone på. Modtageren er et lille kredsløb (en ladespole) der kan omsætte energien fra opladeren til strøm.

I de nye iPhones er ladespolen bygget ind i iPhonen. På ældre iPhones skal den kobles på udvendigt. Enten i form at et særligt cover lavet til formålet eller ved at man gemmer ladespolen under ens sædvanlige cover.

Det koster kun 50 kr

Der følger ikke en trådløs oplader med Apples nye iPhones, så den skal du under alle omstændigheder ud at købe særskilt. Pointen her er at uanset om du har en iPhone 7 eller en iPhone 8 skal du investere i en trådløs oplader. Den eneste meromkostning du har tilsat opgradere din gamle iPhone er derfor til den udvendige ladespole (eller et ladecover). En ladespole til at gemme bag et eksisterende cover kan fås fra lige under 50 kroner. Det er super billigt for at komme med på vognen uden at skulle købe en ny iPhone.

Opladeren kan bruges til andre iPhones

Den oplader som du under alle omstændigheder skal have fat i, vil du kunne bruge når du på et senere tidspunkt køber en ny iPhone med indbygget trådløs opladning. De penge er altså ikke spildt. Her er et par gode bud på trådløse oplade til iPhonen, men ellers vil de også kunne findes meget billigt, hvis du leder lidt.

Jeg har tidligere testet konceptet og det fungerer ret godt - specielt hvis man købet et regulært cover med indbygget ladespole.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.