QR-koder er overalt og nu er det nemmere end nogensinde at scanne dem med sin iPhone. For hvor man tidligere skulle installere en særlig app til formålet er funktionaliteten nu indbygget direkte i iPhonens Kamera-app i iOS 11.

QR-koder er en slags 2-dimensionelle stregkoder opfundet i 1994 til brug for bilproduktion. Alle dele blev forsynet med QR-koder så robotter automatisk kunne genkende dem. Siden har koderne bredt sig til andre formål som URL'er, visitkort og lignende.

I vores del af verden er brugen af QR-koder dalet kraftigt siden det var en stor ting for 5-6 år siden, mens det i eksempelvis Kina stadig er meget udbredt. Måske vil den nemme scanning i iOS 11 betyde et comeback til QR-koderne?

Sådan scanner du en QR-kode med din iPhone i iOS 11

1. Åbn Kamera-appen.

2. Find en QR-kode og hold iPhonen hen til den, så hele koden kan ses på skærmen i Kamera-appen.

3. Så snart koden er registreret vil du få en notifikation med hvad koden indeholder. Er det en webadresse vil iPhonen foreslå at du åbner den i Safari. Du skal så bare trykke på notifikationen øverst for at acceptere.

Så nemt er det faktisk.

Ønsker du ikke at benytte funktionaliteten kan du slå funktionaliteten fra i Indstillinger > Kamera. Her skal du slå "Scan QR-koder" fra.

Prøv at scanne denne QR-kode

Her er et eksempel på en QR-kode som du kan scanne med din iPhone. Den indeholder en URL til ONX's forside:

Ebog cover

Kunne du bruge tippet?

Der er mange flere hvor det kommer fra. Jeg har samlet mine 100 bedste iPhone-tips i en ny ebog.
Bogen har toppet bestsellerlisten i iBooks Store og kan købes for kun 49 kr.