Er du nogensinde stødt på en meddelelse ala denne, når du forsøger at åben et nyt program på din Mac:

PROGRAM kan ikke åbnes, fordi det kommer fra en ukendt udvikler.

Den skyldes en sikkerhedsmekanisme som Apple kalder Gatekeeper. Gatekeeper er en anti-malware-teknologi indbygget i OS X, og som regulerer hvilke applikationer der kan installeres og afvikles på ens Mac. Dette for at forhindre afvikling af programmer med ondsindet kode.

Som standard er der tre forskellige niveauer af sikkerhed.

1) Kun applikation henet via Mac App Store kan installeres

2) Applikationer fra Mac App Store og fra kendte udviklere kan installeres

3) Alle applikationer kan installeres (Gatekepper er slået fra)

Som standard er nummer 2 valgt. Det vil sige, at man kun kan installere programer fra Mac App Store og fra kendte udviklere. Set fra et sikkerhedsperspektiv en ganske fornuftig indstilling. Er du ikke enig, kan du nemt ændre det under Systemindstillinger > Sikkerhed og Anonymitet. Dette kan være en fordel, hvis du ofte støder ind i ovenstående besked, når du vil afvikle ny software - og du ved hvad du gør vel at mærke.

Det er dog en anden - og bedre - metode at åbne et program fra en ukendt udvikler på, uden at man skal give køb på den generelle sikkerhed. Man kunne i princippet slå Gatekeeper fra, installere programet, og slå Gatekeeper til igen. Det er dog alt for omstændigt.

I stedet kan man højreklikke på det pågældende program man gerne vil åbne, og vælge "Åbn". Nu vil man igen blive informeret om, at programmet er fra en ukendt udvikler. Man vil dog få mulighed for at godkende programmet, så det kan åbnes. Også uden at man fremover bliver spurgt hver gang.

Læs mere om Gatekeeper her.

Ebog cover

Skal din Mac i topform?

Optimer og vedligehold din Mac med CleanMyMac 3. Appen scanner alle afkroge af dit system efter junk der kan slettes og overvåger din Macs helbred. De 40 euro den koster er godt givet ud.