Hvis du ofte laver den samme type justeringer af dine billeder i Fotos på din Mac, er der en hel del tid at spare ved at benytte dette lille ukendte trick.

I Fotos er det nemlig muligt at kopiere de justeringer man laver på et billede, og indsætte de samme justeringer på et andet billede. Det kunne være at ændre på farven eller at tilføje en vignet (af Apple kaldet fortoning) til billedet. En slags "copy & paste" alene for de ændringer man foretager og ikke selve billedet.

Sådan gør du

1. Åbn Fotos og find det billede du vil redigere.

2. Tryk på "Rediger" øverst til højre for at redigere billedet.

3. Foretag dine justeringer.

4. Vælg "Kopier justeringer" fra menuen "Billede" øverst. Du kan også trykke på shift+cmd+c.

5. Åbn det billede du vil bruge de samme justeringer på og tryk på "Rediger".

6. Vælg "Indsæt justeringer" fra menuen "Billede" øverst. Du kan også trykke på shift+cmd+v.

7. Gentag på alle de billeder du vil bruge justeringerne på.

Desværre er det ikke muligt at vælge flere billeder og på én gang indsætte de samme justeringer. Man skal igennem dem et efter et. Det er dig stadig hurtigere at kopiere og indsætte justeringer på dennemåde, end at foretage dem manuelt hver gang.

Ebog cover

Skal din Mac i topform?

Optimer og vedligehold din Mac med CleanMyMac 3. Appen scanner alle afkroge af dit system efter junk der kan slettes og overvåger din Macs helbred. De 40 euro den koster er godt givet ud.