Du kender formodentligt iOS's søgefunktion Spotlight. Hvis ikke, så er det den der kommer frem, når du på hjemmeskærmen swiper nedad.

Med Spotlight kan du søge efter stort set alt. Du kan søge i dine kontakter, på Wikipedia, i Kort og så videre. Det kunne eksempelvis være, at du leder efter en bager i nærheden. Alt du skal gøre at åbne Spotligt og skrive "Bager" i søgefeltet. Nemmere bliver det næsten ikke.

Eller det gør det faktisk. Du kan nemlig bruge emojis til at søge med. Leder du efter en bager, finder du en kage-emoji og får samme resultat. Vil du heller have lidt fastfood, så bruger du en burger-emoji. Mexikansk mad får du med en taco-emoji og så videre. Nemt og hurtigt - og også lidt sjovt.

Det stopper ikke her. Du kan også skrive en fodbold-emoji, en æble-emoji, en sko-emoji og så videre. Du har sikkert fanget pointen.

Der er ikke nødvendigvis nogen dybere mening med de enkelte emojis, så du må prøve dig lidt frem.

Ebog cover

Kunne du bruge tippet?

Der er mange flere hvor det kommer fra. Jeg har samlet mine 100 bedste iPhone-tips i en ny ebog.
Bogen har toppet bestsellerlisten i iBooks Store og kan købes for kun 49 kr.