Hvis du har opdateret til OS X Yosemite og har en iPhone, har du nok bemærket, at når iPhonen modtaget et opkald, så gør din Mac også. Har du flere Macs med samme Apple ID, vil de alle modtage opkaldet. Det er ganske smart, man kan også være et irritationsmoment, hvis hele huset bimler og bamler hver gang telefonen ringer. Specielt også fordi opkaldet også går til iPads.

Heldigvis kan man slå funktionen fra, hvis man vil.

Sådan slår du iPhone-opkald fra i OS X Yosemite

1. Åben FaceTime på din Mac

2. Tryk på FaceTime-menuen øverst og vælg Indstillinger

3. Under de generelle indstillinger kan du slå funktionen fra ved at fjerne fluebenet fra iPhone-opkald

4. Luk indstillingerne og luk FaceTime

Herefter vil du ikke længere modtage iPhone-opkald på din Mac. Du vil heller ikke kunne anvende din Mac til at foretage opkald med via iPhonen. Du kan selvfølgelig stadig benytte FaceTime som normalt.

Ebog cover

Skal din Mac i topform?

Optimer og vedligehold din Mac med CleanMyMac 3. Appen scanner alle afkroge af dit system efter junk der kan slettes og overvåger din Macs helbred. De 40 euro den koster er godt givet ud.