Internettet er en guldgrube af information. En fantastisk vidensbank, der bare venter på at nysgerrige børn går i gang. Ikke alt er dog lige børnevenligt. Alt kan findes på nettet, og det tager ikke hensyn til sarte børneøjne (eller voksenøjne for den sags skyld). Det behøver dog ikke være det rene vilde vesten. Med lidt forarbejde, kan man med ro i sjælen lade sine børn surfe på nettet.

Der findes mange måder at gøre det på, men som sædvanlig har Apple inkluderet det nødvendige direkte i macOS (tidligere OS X).

Har barnet ikke sin egen Mac, er det en fordel at oprette en ny brugerprofil på din Mac specielt til barnet. Hart du flere børn er det en fordel men en konto til hvert barn, så du kan indstille niveauet af sikkerhed individuelt. Ved at oprette særskilte profiler til børnene, bliver din egen profil friholdt fra de begrænsinger vi nu skal til at indføre.

Sådan slår du børnesikring til på Mac

1. Start med at åbne Systemindstillinger > Børnesikring. Det er her du kontrollerer det hele.

2. For at komme i gang skal du klikke på hængelåsen nederst til venstre og indtaste dit kodeord.

3. I venstre side kan se se de forskellige brugerprofiler på computeren. Bemærk at kun kontoer der ikke har administrator-rettigheder kan få børnesikring. Marker den profil du vil tilrette eller tryk på det lille plus-ikon for at oprette en ny profil.

Du vil nu blive mødt at en række valgmuligheder for at slå begrænsinger til. Jeg vil fokusere på børnesikker webadgang, men der er mange andre muligheder.

Sådan børnesikrer du nettet på Mac

Start med at trykke på Internet-fanen.

Der er grundlæggende tre måder at begrænse netadgangen på.

A. Ubegrænset adgang. Her er der fuld adgang til det hele. Der er dog en lille bonusfunktioner, der alligevel gør denne mulighed relevant sammenlignet med den normale ikke-restriktive-adgang der er på en helt almindelig konto uden børnesikring. Det er logning. Det vender vi tilbage til nedenfor.

B. Automatisk. Her vil systemet selv forsøge at begrænse adgang til sider med voksent indhold. Filteret leder efter bestemte ord på en given hjemmeside, samt udelukker sider der selv identificerer sig som “for voksne”. Derudover begrænses for eksempel Googles søgefunktion. Man har altså i princippet adgang til hele nettet, borset fra det, der sorteres fra. Ideelt til de større børn. Ud over den automatiske kontrol kan man selv lave en positiv- og negativ-liste over sider der altid er adgang til og sider det aldrig er adgang til uanset hvad systemet ellers selv mener. Tryk på Indstil-knappen og tilføj sider til en af de to lister. For alle de hjemmesider, der ikke er på den ene aller den anden liste, vil systemet selv lave en vurdering. Den største ulempe er, at hjemmesider med mange billeder og kun lidt tekst, kan være svære for systemet at fange. Desuden vil krypterede sider, hvor systemet ikke kan læse indholdet, altid blive blokeret.

C. Restriktivt. Her er der kun adgang til de hjemmesider, man giver adgang til. Forsøger barnet at indlæse enhver anden side, gives der ikke adgang. Perfekt til de lidt mindre børn, eller hvor man ønsker maksimal kontrol. Apple har som standard inkluderet nogle børnevenlige sider, så man ikke starter helt på bar bund.

Sådan børnesikrer du programmer med netadgang

Ovenstående gælder kun for Safari. Bruger dit barn for eksempel Chrome-browseren er der ingen restriktioner. Det er derfor en god ide at blokere brugen af andre browsere end Safari. Det gør du ved at klikke på Programmer-fanen. Under “Tilladte programmer” fjerner du ganske enkelt bare markering ud for de programmer, du ikke vil tillade. Det kunne være Chrome og Firefox eller hvilke browsere der nu er installeret.

Alle hjemmesidebesøg logges

Uanset hvilken af de tre begrænsninger der vælges, vil alle besøgte hjemmesider bliver logget. For at se loggen for en given brugerprofil, skal du bare trykke på “Logarkiver…”-knappen. Her vil du kunne se de besøgte hjemmesider ordnet på forskellig vis. Her fra er det også nemt at markere en uønsket hjemmeside og blokere den. Gennemgang af loggen er en god måde at få fintunet sit filter på.

Så nemt er det at komme i gang med at børnesikre sin Mac.

Artiklen er ajourført i februar 2016.

Ebog cover

Kunne du bruge tippet?

Der er mange flere hvor det kommer fra. Jeg har samlet mine 100 bedste iPhone-tips i en ny ebog.
Bogen har toppet bestsellerlisten i iBooks Store og kan købes for kun 49 kr.