BetterTouchTool er en Mac-app du kan bruge til at redigere og personliggøre den nye MacBook Pros Touch Bar med. BetterTouchTool er et imponerende værktøj der giver nærmest uanede muligheder for at finjustere Touch Baren efter behag.

Ideen med BetterTouchTool er at du kan lave dine egne knapper til Touch Baren. Du kan selv bestemme navnet, farven og det tilhørende ikon og selvfølgelig hvilken handling der skal knyttes til knappen. Det går lige fra det helt basale til meget komplekse funktioner. Det er nærmest overvældende så mange muligheder der er. Du kan i praksis lave lige præcis de Touch Bar-knapper du har brug for uanset hvad du måtte efterspørge.

Det vil gå alt for vidt og komme ind på alle mulighederne i denne artikel, så jeg vil nøjes med et enkelt lille eksempel.

En af de funktioner jeg bruger meget er macOS's indbyggede screenshot-feature. Den aktiverer man ved at trykke på cmc+shift+4 på samme tid. Den er meget nemmere at lave en Touch Bar-knap til formålet. Alt jeg skal gøre at er tilføje en ny knap ved at trykke på "+ TouchBar button" i Touch og udfylde de relevante felter. Et relevant ikon kan nemt findes på nettet, hvor der er masser af gratis ikon-pakker man kan downloade. I løbet af ingen tid har jeg fået lavet en genvej til macOS's screenshot-funktion i Touch Baren.

Uhørt kontrol

Det kræver lidt arbejde med BetterTouchTool at få lavet sine egne knapper. Ideen er ikke at BetterTouchTool kommer med alle mulige forudindstillede ting, men at man laver sine egne. Det er kontrol man får med appen ikke en færdig løsning. Til gengæld er den kontrol og de tilpasningsmuligheder man får uhørt dyb. Det kan godt blive lidt nørdet. Dog ikke mere end at de fleste kan være med. Jeg synes i hvert fald i skal give BetterTouchTool et forsøg.

BetterTouchTool kan i øvrigt også bruges til at justere pegefelter, mus og tastatur, hvis du har behov for mere kontrol end Apple tilbyder som standard via Systemindstillinger. Så selvom du ikke har en MacBook med Touch Bar er BetterTouchTool bestemt værd at kigge nærmere på.

BetterTouchTool kan prøves gratis og efterfølgende kan du købe en licens. Du bestemer selv, hvor meget eller lidt du vil give,

Du kan hente BetterTouchTool på udviklerens hjemmeside: www.boastr.net

Ebog cover

Skal din Mac i topform?

Optimer og vedligehold din Mac med CleanMyMac 3. Appen scanner alle afkroge af dit system efter junk der kan slettes og overvåger din Macs helbred. De 40 euro den koster er godt givet ud.