Jeg får jævnligt spørgsmål fra folk der skifter teleselskab og vil høre hvilke indstillinger de skal ændre på iPhonen for at få det hele til at virke med det nye teleselskab. Heldigvis er svaret på spørgsmålet "Hvordan skal jeg opsætte iPhonen, når jeg skiftet teleselskab?" meget enkelt. Det korte svar er nemlig at du ikke skal gøre noget som helst - det hele sker automatisk.

I gamle dage - det vil i denne sammenhæng sige de første par år efter lanceringen af den oprindelige iPhone i sommeren 2007 - var det enormt svært at skifte teleselskab. Det var det, fordi iPhonen som standard var sat op til at virke med et af de amerikanske teleselskaber, som havde solgt iPhonen. Når man ville skifte teleselskab, skulle man manuelt ind i indstillingerne og angive netværksadresser for det nye teleselskab. Gjorde man ikke det, kunne iPhonen ikke gå på mobilnettet. Tilsvarende skulle man angive information om teleselskabets SMS-server, telefonsvarer og så videre.

Opsætningen af iPhonen til nyt teleselskab sker automatisk

Den gode nyhed er, at det heldigvis ikke er sådan mere. I dag sker alt dette helt automatisk, når man indsætter et nyt simkort i iPhonen. iPhonen kommunikerer med det teleselskab, der har udstedt simkortet, og teleselskaber sender så en lille installationsfil til iPhonen, som herefter helt automatisk ændrer alle indstillingerne. Disse filer kalder man "carrier settings", og normalt kører det helt automatisk. Af og til kommer der en opdatering af disse carrier settings, men igen sker opdateringen helt automatisk.

Pointen er, at når man idag vil skifte teleselskab, så er der absolut intet man manuelt skal ændre på sin iPhone. Alt sker automatisk, når man indsætter simkortet og får forbindelse til teleselskabets net.

Sådan klarer du opsætningen af iPhone manuelt

Hvis du absolut gerne selv vil opsætte indstillingerne til mobildatanetværket, så kan det dog godt lade sig gøre.

Du skal åbne Indstillinger og gå ind under Mobilnetværk > Indstillinger til data > Mobildata netværk, og indtaste eller ændre informationerne, som du får fra dit teleselskab.

Denne guide er opdateret - senest i marts 2017 - i forhold til den oprindelige guide, der beskrev hvordan man manuelt opsatte sin iPhone ved skift af teleelskab. I dag sker alt automatisk ved skift at teleselskab.

Ebog cover

Kunne du bruge tippet?

Der er mange flere hvor det kommer fra. Jeg har samlet mine 100 bedste iPhone-tips i en ny ebog.
Bogen har toppet bestsellerlisten i iBooks Store og kan købes for kun 49 kr.