Gmail er Googles velkendte webbaserede emailservice, der kan tilgås fra enhver browser hvor som helst. Du kan dog også benytte Gmail direkte i eksempelvis iPhonens Mail-app, så du ikke behøver læse dine mails i Safari.

Hvis du sørger for at sætte det rigtigt op, vil din indboks endda altid være synkroniseret mellem din iPhone, iPad og Gmail. Med synkroniseret menes der, at hvis du eksempelvis markerer en mail som "læst" i Mail på iPhonen, vil den også blive markeret som læst i Mail på iPaden eller i webinterfacet til Gmail. For at kunne dette, skal du benytte den såkaldte IMAP-protokol med Gmail.

Det er meget nemt at sætte op.

Sådan opsætter du Gmail med IMAP på iPhone og iPad

1. Log ind på din Gmail-konto i din browser.

2. Åbn Indstillinger og tryk på fanebladet "Videresendelse og POP/IMAP".

3. Marker "Aktivér IMAP" og gem ændringerne.

4. Nu skal du finde din iPhone eller iPad frem. Her Åbner du Indstillinger > Mail > Konti > Tilføj konto.

5. Vælg Google som konto.

6. Følg vejledningen på skærmen. Udfyld dine kontooplysninger fra Google, det vil sige mailadresse og kodeord.

Det var det hele. Nu er Googles Gmail sat op med IMAP-funktionalitet på din iPhone eller iPad.

Hvis du opsætter mail på din iPhonen manuelt er det disse informationer du skal bruge:

Server til indgående post (IMAP)
imap.gmail.com
Kræver SSL: Ja
Port: 993

Server til udgående post (SMTP)
smtp.gmail.com
Kræver SSL: Ja
Kræver TLS: Ja (hvis det er tilgængeligt)
Kræver godkendelse: Ja
Port til SSL: 465
Port til TLS/STARTTLS: 587

Artiklen er ajourført i august 2017.

Ebog cover

Kunne du bruge tippet?

Der er mange flere hvor det kommer fra. Jeg har samlet mine 100 bedste iPhone-tips i en ny ebog.
Bogen har toppet bestsellerlisten i iBooks Store og kan købes for kun 49 kr.