Med en "Full restore" af din iPhone, gendanner du iPhonens software til fabriksindstillingerne. Samtidig opdateres styresystemet til den nyeste udgave. Bagefter kan dy sætte iPhonen op som en ny iPhone eller du kan gendanne indholdet fra en sikkerhedskopi.

En full restore af en iPhone er eksempelvis en rigtig god ting, hvis man vil sælge den på brugtmarkedet. På den måde sikrer man, at alt indhold er væk, og at den nye bruger kan opsætte den som en sprit ny iPhone.

Bemærk at alle de data, der ligger på iPhonen bliver slettet i processen. Dette inkluderer musik, film, billeder, kontaktinformationer etc. Sørg for at have en sikkerhedskopi af de data, du skal bruge bagefter.

Metoden kan selvfølgelig også bruges til iPad eller iPod Touch.

Sådan laver du Full Restore af din iPhone

Full restore foregår i iTunes på en computer. Sørg derfor for at iTunes er installeret og opdateret til seneste version.

Inden du starter er det en god ide, at slå "Find min iPhone" fra på iPhonen - specielt hvis du vil sælge den brugt. Det gør du under Indstillinger > iCloud.

1. Forbind din iPhone til computeren med kabel og åbn iTunes. Vælg din enhed, når den kommer frem i iTunes.

2. Tryk på knappen "Gendan i iTunes" under Resume og bekræft dit valg.

3. iTunes downloader nu seneste firmware og gendanner din iPhone.

4. Når din iPhone er blevet gendannet, vil den automatisk genstarte. Skal du sælge din iPhone, så lad være med at gøre mere. Lad det være op til køber, at sætte iPhonen op. Er det dig selv, der skal bruge den, så følg vejledningen på iPhonen. Du kan enten sætte den op som en ny telefon, eller du kan gendanne fra en sikkerhedskopi. Bemærk at du skal bruge et aktivt simkort, for at kunne færdiggøre opsætningen.

Artiklen er ajourført i juli 2016.

Ebog cover

Kunne du bruge tippet?

Der er mange flere hvor det kommer fra. Jeg har samlet mine 100 bedste iPhone-tips i en ny ebog.
Bogen har toppet bestsellerlisten i iBooks Store og kan købes for kun 49 kr.