Alle danskere over en hvis alder er flasket op med Microsofts Windows. Det var det man brugte i folkeskolen og på arbejdspladserne, og det styresystem man fik med da PC'erne for alvor begyndte deres indtog i de private hjem i 90'erne. Jo, der var da nogle få der brugte Mac, men det var absolut et særsyn, og ofte var det folk på universiteterne eller folk der arbejdede med produktion af medier eller i reklamebranchen. Hvor nødigt man vil indrømme det, så var der i mange år ikke et reelt alternativ til Windows. At vælge Mac gav ikke andet end problemer. Ikke systemet i sig selv, det kørte klippestabilt, men fordi man ikke kunne gå i netbank, havde begrænset udbud af soft- og hardware at vælge mellem og så videre.

Nu 20-25 år senere ser verden helt anderledes ud. Mac er et reelt alternativ i en grad, så selv hardcore Windows-brugere nu skifter i stor stil. Har du endnu ikke skiftet, er her 5 gode grunde til at gøre det - og 2 grunde til at lade være.

Et af hovedargumenterne er, at Apple designer både soft- og hardwaren. Det giver en uhørt kontrol over tingene, som Microsoft ikke er i nærheden af at have, da det skal undetrstøtte hundredevis af forskellige computerconfigurationer.

1. Hardwaren

Vil man have den bedste hardware er man nødt til at skæve til Apple. De lavet nogle af verdens bedste og hurtigste computere og kvaliteten bliver der aldrig gået på kompromis med. Det skabte en del morskab for nogle år siden, da et hæderkronet amerikansk PC-magasin kårede den ny MacBook som verdens hurtigste Windows-computer. Jo, du læste rigtigt. Hvis man som hardcore Windows-bruger ville have det ypperste hardware at afvikle Windows på, skulle man vælge en Mac.

Apple går ofte forrest med ny teknologi, hvor de andre kæmper for bare at kunne følge nogenlunde med. På eksempelvis skærmfronten har Apple været drivkraften bag retinaskærme med ultrahøj opløsning, og de fleste standard PC'er har her været en generation bagud.

2. Brugergrænsefladen

Meget er sket siden Microsoft midt i 80'erne tog Apples ide om en grafisk brugergrænseflade til sig, og efterlod Apple i støvet. Apple har for længst overhalet Microsoft tilbage, og er nu klart foran. Mac'ens styresystem, macOS, er uanset hvordan man vender og drejer det betydeligt mere gennemtænkt end Windows ditto. Alt er bare nemmere og mere intuitivt på en Mac. Det er specielt det sidste, der har fået folks øjne op for at forlade Windows, der over årene er blevet mere og mere komplekst takket være en udvikling, hvor der hele tiden ar bliver bygget oven på det gamle. Det har Microsoft forsøgt at råde bod på i de seneste udgaver af Windows, og er egentlig kommet ret godt afsted med det. Men specielt Metro-grænsefladen har for rigtig mange været dråben, der gjorde at et skifte til Mac overhovedet kom på tale.

Det langt vigtigste ved Mac'ens styresystem er stabiliteten. Det er designet til kun at skulle køre på et relativt beskeden udvalg af hardware designet af Apple selv. Derfor kører det klippestabilt. Min egen mac kører i døgndrift i månedsvis uden behov for genstart i tide og utide.

Man skal dog ikke lade den enkle og intuitive forståelige overflade narre en, og tro at macOS kun er til de lette opgaver. I maskinrummet er der masser af guf for superbrugerne. Det er bare gemt væk så de 99% af folk der bare skal bruge en velfungerende computer ikke forstyrres af det.

3. Batteritid

Ingen laver computere med bedre batteritid end Apple. Punktum. Du skal ikke bliver overrasket, hvis du med en MacBook får dobbelt så lang batteritid som du er vant til med en tilfældig Windows-baseret maskine. På det seneste er PC-producenterne dog begyndt at komme godt med.

På de fleste Windows-computere kan man skifte batteriet. Det kan man ikke på Mac, og det er et minus - men ofte er det slet ikke nødvendigt - og hvor mange gider reelt skulle købet et ekstra batteri for at kunne holde sin computer kørende en hel dag? Jeg har aldrig selv i min tid som computerbruger, det værende sig med PC såvel som Mac, haft et ekstra batterie til min bærbare.

4. Ingen bloatware og nemme opdateringer

Bloatware er en betegnelse for alle de demoprogrammer, prøveversioner etc. der følger med en computer når man køber den. Det eksisterer ikke på Mac. Der følger selvfølgelig flere af Apples egne programmer med, men altid i fulde udgaver. På Windows er det mere reglen end undtagelsen, at producenterne af computerne har installeret alt muligt crap der æder systemresourcer og plads på drevet. Og ofte virker det kun 30 dage, så skal man til lommerne. Vil man ikke det, kan programmerne været overordentligt svære at slippe af med. Producenterne gør det fordi de får penge for det, uagtet at de samtidig generer deres egne kunder.

Opdateringer til macOS er altid gratis. Glem alt om Microsofts dyre opdateringer. Apple giver dem væk gratis, så du år efter år kan nyde at din Mac er up to date med den nyeste software. Derudover er opdatering på Mac en leg. Kan du finde ud af at trykke på en knap, er du kørende.

Har du prøvet at opdatere software på Windows ved du at det ikke altid er lige til at forstå hvad der foregår - der kan være hundredevis af opdateringer, og du aner ikke hvad der foregår. Apple derimod fortæller en præcis hvad en opdateringe indeholder og hvordan du skal forholde dig.

5. Trackpad

Apples udnyttelse af MacBook'ens indbyggede trackpad er uden konkurrence. Via gestikulationer får man en overlegen styring og navigering, som ingen Windows-computer kan matche.

Det er helt bevidst at dette punkt er så kort. Det er nemlig ikke så meget mere at sige til det. Apples brug af trackpad i macOS er ganske enkelt alt andet overlegent.

To grunde til at tænke sig om

Alt er selvfølgelig ikke rosenrødt. Apple er lagt fra perfekte, og laver af og til også deciderede fejl. De to vigtigste grunde til at man skal lade være med at skifte til Mac er prisen og manglen på mulighed for at opgradere sit grej.

Som nævnt indledningsvis er Mac'ens største force, at alt er designet af Apple. Det spiller 100% sammen, men gør også at det er svært at opgradere for eksempel grafikkortet. I computerne beregnet til forbrugere er det faktisk umuligt. Det hele er samlet på en måde så det ikke kan skilles ad. For 95% er det overhovedet ikke et problem - tværtimod, men for dem der elsker at rode med sin computer og bruge dage på bagefter at få det hele til at køre, er Mac'en ikke det oplagte valg. Så skal man i hvert fald vælge en af de stationære modeller, de er henvendt til prof-segmentet. De er dog hundedyre - og er alligevel begrænset i udvalg af eksterne dele.

Og så er vi tilbage til det andet argument, der taler imod et skifte. En Mac kræver en større udskrivning end en standard-PC. Ofte er ydelsen også bedre, og regner man software, hardwarespecifikationer, nedetid, problemer og så videre med i en samlet pakke og sammenligner Windows og Mac, er der ikke den store forskel når man ser på butikkens prisskilt. Men faktum er, at man ikke kan få en Mac til 3.000 kroner. Er man ude efter en discount-maskine, skal man gå uden om Mac.

Det bedste råd, hvis man overvejer at skifte til Mac er dog, at gå ned i en butik og prøve maskinen selv. Bed sælgeren om lidt fred og lad din egen fornemmelse råde. Selvfølgelig er der nogle ting der skal læres ved et skifte - det er der altid. Men husk: Du kan faktisk køre Windows på din Mac - eller endda Linux - hvis du har lyst. Så i virkeligheden behøver du slet ikke at vælge side, når du vælger Mac. Kun hvis du vælger Windows begrænser man sig selv.

Ebog cover

Skal din Mac i topform?

Optimer og vedligehold din Mac med CleanMyMac 3. Appen scanner alle afkroge af dit system efter junk der kan slettes og overvåger din Macs helbred. De 40 euro den koster er godt givet ud.