Safari er nok den app folk bruger mest på deres iPad. Her er tre eksperttips, der øger mulighederne.

Sådan sletter du din browserhistorik selektivt i iOS

Siden lanceringen af iOS har man naturligvis kunnet slette sin browser-historik i Safari på iPaden. Det behøver ikke være alt eller intet. Man kan også slette selektivt, eller man kan nøjes med at slette historien for det seneste døgn eller den seneste time.

Alt du skal gøre er, at trykke på det lille bog-ikon øverst i Safari til venstre for adressefeltet. Tryk på Historie, hvor du vil se en liste over de senest besøgte hjemmesider. Du kan slette dem alle, eller eksempelvis dem fra det seneste døgn ved at trykke på "Ryd" nederst. Eller du kan swipe fra højre mod venstre på den ene side du vil fjerne fra historieoversigten.

Sådan lukker du iCloud-faner på andre enheder

En af de smarte ting ved iCloud er, at man kan se hvilke hjemmesider, man har åbne på ens andre enheder. Det gør det nemt at skifte mellem de forskellige enheder uden at kulle finde en bestemt hjemmeside igen manuelt. En anden fordel er, at man på én enhed kan lukke en hjemmeside på en anden enhed, hvis bare de er logget ind med samme iCloud-tanke.

Det betyder, at når man sidder med sin iPad i hånden i stuen, så kan man lukke en hjemmeside ned på sin iPhone, selvom den ligger i køkkenet. Ganske smart, hvis man har lånt sin enhed ud, men glemt at lukke nogle åbne hjemmesider. Det hele foregår stort set i realtid.

Tryk på side-ikonet i Safari i øverste højre hjørne. Det bringer en til oversigten over de åbne side på enheden - og på ens andre enheder. Ved at swipe mod venstre på en af de åbne iCloud-faner på en anden enhed, kan du lukke for den.

Sådan abonnerer du på RSS-feeds i Safari

Viste du at du kan abonnere på RSS-feeds direkte i Safari?

Tryk på bog-ikonet øverst i Safari og vælg derefter @, der viser dine delte henvisninger. Tryk på "Abonnementer" nederst og dernæst "Tilføj nuværende websted". Herefter vil RSS-feedet indgå på lige linje med de sociale-medier du følger.

Bemærk: Af en eller anden grund virker det ikke med alle hjemmesiders feed. Måske det handler om at feedet skal være i et bestemt format.