Netatmo leverer den bedste vejrstation målrettet almindelige forbrugere på markedet. Den et forbundet med skyen, så man kan se sine data i den medfølgende iOS-app såvel som via en almindelige browser. Netatmo måler inden- og udendørs temperatur og luftfugtighed samt lufttryk og luftkvalitet. En af de geniale ting ved Netatmo er, at man kan tilføje flere moduler, hvis man eksempelvis ønsker at måle temperaturen flere steder i hjemmet. Modultopbygnngen sikrer også, at man kan tilslutte en regnmåler, hvis man har lyst til at følge med i hver meget nedbør der kommer. Regnmåleren er altså ikke en del at startsættet, men skal købes derudover. Omvendt kan regnmåleren ikke stå alene, den kræver at man har Netatmos basissæt. Du kan læse anmeldelsen af Netatmo her.

Netop manglen på en regnmåler var en af mine eneste anker, da jeg anmelde Netatmo i sin tid. Derfor glæder det mig at det siden er blevet muligt at tilføje denne funktionalitet. Nu mangler der kun en vindmåler så er vi ved at være dækket ind med hensyn til alle vejrdata.

Nem tilsutning - noget sværere montering

Regnmåleren er som de andre Netatmo-enheder rund. Den er 13 cm i diameter i toppen hvor tragten sidder, og 9 cm i diameter i bunden. Højden er 11,5 cm. Enheden er selvfølgelig regntæt så den kan tåle at stå ude. Alt andet ville selvfølgelig også være underligt, når nu der er tale om en regnmåler. Regmåleren opgives til at kunne måle i intervallet 0,2 mm til 900 mm i timen. Den er drevet af to AAA-btterier og skal stå inden for 100 m fra ens basestation.

Tilslutningen er nem og foregår via Netatmos app til iPhone eller iPad. Man markerer ganske enkelt at man vil tilføje en ny enhed og følger vejledningen på skærmen. I appen kan man også se signalstyrken til regnmåleren, så man nemt kan se, om man for placeret den inden for rækkevidde af basestationen. Den skal helst ud og stå i det fri med god plads omkring den og ca. en halv meter over jorden. Dette for at målingen skal være så præcis som mulig unden at blive påvirket at lokale vinde tæt på huse etc.

Monteringen er desværre ikke helt nem. Enheden kommer helt uden brugsvejledning, hvilket normalt er et godt tegn, da det indikerer at man har med noget at gøre, der er nemt at komme i gang med. Det er dog ikke helt tilfældet her. Jeg var i hvert fald helt lost i forhold til monteringen. Enheden har et gevind i bunden, men der medfølger ingen bolt der passer til ejheller nogen information, om hvad man skal bruge og hvordan man skal sætte den op. Efter lidt søgen på nettet har jeg dog fundet ud af, at gevindet er af samme slags, som der sidder i et kamera, og at den derfor kan monteres på diverse ben eller særligt tilbehør. Denne type gevind er desværre ikke af en slags, så man umiddelbart kan købe en bolt i byggemarkedet - jeg kunne i hvert fald ikke, og jeg har ikke villet investere i et kamerastativ for at kunne montere regnmåleren. Jeg har løst opsætningen ved at montere regnmåleren med en metalbånd, som jeg har trukket rundt om den og skruet fast til en pæl.

Præcis måling

Da først monteringen var på plads, var det jo bare at sætte sig til at vente på noget regn. Det var dog "heldigvis" ikke et problem, da januar 2015 har været nærmest dobbelt så våd som normalt. Til gengæld har jeg så fået masser af data, og det fungerer som jeg havde ventet fint. En sammenligning med min "professionelle" vejrstation fra Davis viser, at nøjagtigheden er som den skal være. Er den ikke det, kan man kalibrere enheden manuelt ved at hælde en kendt mængde vand gennem den og ændre på aflæsningen.

Selve måleren er en lille vippe med en skål i hver ende. Den ene bliver fyldt med vand indtil vippen tipper og tømmer vandet ud. Det samme sker så nu med den anden skål. Skålen der på skift fyldes med vand for altså vippen til at vippe og det er dette der bruges til at angive nedbørsmængden.

Jeg er meget tilfreds med Netatmos regnmåler, og kan kun anbefale at man anskaffer sig en, hvis man allerede har basissættet. Den lever fuldt op til forventningerne, og hæver den nytte man får af sin vejrstation betydeligt. Nu mangler der som sagt på en vindmåler, men heldigvis tyder det på, at der en på vej, hvilket gør vejrstationen komplet.

Netatmo Regncensor kan købes for 521 kr hos MacVision