Jeg har de sidste par uger har lejlighed til at prøve en gimbal til iPhonen. Den er produceret af kinesiske FeiyuTech der laver en masse forskelligt kameraudstyr af semiprofessionelt tilsnit. Prisen er omkring 2.000 kroner hvilket intet er i forhold til de mange tusinde kroner sådan noget udstyr kostede for fem år siden. Firmaet har lavet en iPhone-gimbal i et par år. Den model jeg har prøvet er 2017-modellen.

Hvis ikke du ved hvad en gimbal er så er det en enhed der via et system af motorer og kontravægte sørger for at holde eksempelvis en iPhone helt stabil når man bevæger sig. Det betyder at du kan gå en tur eller endda løbe mens du optager video med et rigtigt godt resultat sammenlignet med hvis du holder din iPhone i hånden.

Designet ligner en million

Enheden er stort set udelukkende lavet i anodiseret sort aluminium suppleret med list plastik og enkelte lysere dele. Kvaliteten i materialerne er tårnhøj. Den ligner og føles som en million.

Nederst har den et håndtag med to knapper og et lille joystick. Det sidste bruger man til manuelt at styre gimbalens motorer med mens knapperne bruges til at skifte mellem forskellige funktioner. I bunden er der en klassisk fatning så man kan skrue den på et stativ og bag på håndtaget har den et opladestik. Den holder omkring syv timer på en opladning.

Over håndtaget sidder et tre-akset ophæng hvori du sætter din iPhone. iPhonen sidder i en særlig holder der klemmer den fast fra hver side. Meget solidt. Jeg har ikke på noget tidspunkt været bange for at iPhonen skulle ryge ud. Holderen har en fjedermekaniske så den passer til iPhones i forskellig størrelse.

Sådan fungerer den

Ideen med en gimbal er at fjerne rystelser så ens videooptagelser bliver mere rolige. Det sker ved at iPhonen sidder i et ophæng med tre akser. Hver akse har en motor. Når man bevæger gimbalen kompenserer de tre motorer for ens bevægelse så iPhonen bliver ved med at stå det samme sted. Det er ret vildt første gang man prøver. På en eller anden måde føles den levende, fordi den netop modvirker de bevægelser man selv foretager. Og det går lynhurtigt. Det er ikke noget med at man vipper iPhonen og så vipper motoren den tilbage på plads stille og roligt. Opretningen sker samtidig med at man bevæger hånden. Det er svært at beskrive, men effektivt er det.

Inden man når så langt skal enheden dog lige sættes op så den passer til ens iPhone. Den skal være i perfekt balance. Heldigvis er der en nem manuel indstilling som man strammer til når man har fundet ligevægten. Holderen og kontravægten burde virker med alle iPhones også de store Plus-modeller. Selv har jeg brug en regulær iPhone 7 i en læder cover. Det fungerer fint.

Som sagt er der på håndtaget et joystick. Det bruges til manuelt at styre motorerne med så man kan lave helt jævne panoreringer i alle retninger. Ganske smart da hurtige panorering er ret forstyrrende når man set hjemmeoptagede videoer. Man skal dig lige vende sig til at det ikke går så hurtigt, men det er jo netop også meningen.

Mere avanceret

Det bliver endnu mere avanceret. Ved at trykke på en af knapperne på håndtaget kan man nemlig skifte mellem forskellige modes. I praksis betyder det at man kan låse nogle af akserne. Så timbalen eksempelvis ikke kompensere når man vipper kameraet op og ned.

Men det stopper ikke her. Der medfølger en app med nogle endnu mere avancerede funktioner såsom at enheden kan låse sig fast på et ansigt og automatisk følge dette. Der er også en panoramafunktion og en speciel time-lapse-funktion.

Alt sammen meget fint, men i praksis mindre brugbart. Der er en super funktion automatisk at følge et ansigt, men det sker for tit at den mister fastholdelsen. Hvis personen bevæger sig for hurtigt eller billedet er for komplieret kan den ikke følge med. Det skal ikke være for disse funktioner du skal købe enheden. Køb enheden for basisfunktionen og tag de andre ting med som en bonus, så bliver du i hvert fald ikke skuffet. I det hele taget er appen ikke verdens bedste. Jeg bruger den derfor slet ikke. Jeg bruger bare iOS's egen indbyggede Kamera-app, men i princippet kan man benytte lige præcis den app man vil. Selve gimbalfunktionen virker nemlig helt uafhængig af appen. Det er ren hardware.

Bluetooth-vrøvl

iPhonen og gimbalen forbinder til hinanden via Bluetooth. Jeg har haft en del problemer med at få de to forbundet. Det virkede perfekt første gang men siden har der været lidt knas med at få det til at virke. En opfattelse jeg har set gå igen blandt flere anmeldere af FeiyuTechs produkter - og jo noget man ofte løber ind i med Bluetooth generelt. Men det er sikkert bare mig og jeg har ikke villet bruge forfærdeligt lang tid på af få det til at virke ordentlige. For som sagt bruger jeg slet ikke den tilhørende app, så reelt set betyder det intet for mig. Bluetooth-forbindelse er nemlig kun relevant, hvis man benytter appen og de nævnte funktioner.

Virker det?

Alt sammen kan jo være meget fint. Det væsentlig er om den virker efter hensigten. Det gør den. Der er en tydelig forskel på videooptagelser med eller uden brug af gimbalen. Du kan se det demonstreret i videoen nederst. Jeg har taget en iPhone 5S iden ene hånd og en gimbal med en iPhone 5S i den anden hånd og løbet 25 meter. Forskellen er enorm.

Alt i alt er FeiyuTechs gimbal en rigtig god enhed der hæver kvaliteten af dine iPhone-videooptagelser et ekstra niveau. Det er selvfølgelig ikke en dims man gider rende rundt med altid, men bruger man iPhonen regelmæssigt til dokumentation eller anden videooptagelse - måske fordi man har en YouTube-kanel eller andet - får ens optagelser en semiprofessionelt snit med en gimbal som denne. Jeg kan derfor uden at blinke anbefale den testede gimbal til alle der tager videooptagelse med iPhonen seriøst.

FeiyuTech SPG 3-aksis Video Stabilizer kan eksempelvis købes hos Mackabler.dk for 1.999 kr (link).