Det har været muligt i noget tid at kunne oplade telefoner trådløst. For eksempels via et specielt cover som blot får din telefon til at blive ekstra klodset at gå rundt med. Men nu er tiden kommet, hvor en ny generation af trådløse opladere. De går under navnet ”iQi Wireless Charing” og udfordrer konkurrenterne på design såvel som funktionalitet.

Man kender sikkert situationen hvor telefonen ligger på natbordet med ledning tilsluttet. Og når man så griber ud efter den for at slukke for alarmen, glemmer man hurtigt at ledningen stadig hænger fast. Det kan let skabe nogen uheldige situationer hvor man taber telefonen eller kommer til at ødelægge laderen. Men her kommer iQi opladeren ind i billedet.

Oplader og modtager

Opladeren består af en lille rund enhed kaldet KoolPuck. Dem måler 7 cm i diameter og 11,5 mm i højden. KoolPuck'en forforbindes via et USB-kabel til en almindelige iPhone oplader eller en computer.

Det er denne del, som afgiver strømmen trådløst op til telefonens modtagerdel.

Modtageren er den del, som skal sørge for at levere strøm til din iPhone. Den er udformet således at den fylder utroligt lidt. Med en tykkelse på ganske få millimeter, kan selve modtageren gemmes væk bag et cover eller alternativt være synlig hvis man gerne vil vise sin nye gadget frem.

Det store område med iQi logoet på er det, som “modtager strømmen” og det lille sorte flexbånd i bunden er den del som forbindes med dockstikket i telefonen.

Sådan virker det

Når man gerne vil oplade sin telefon, foregår det ved at man blot lægger telefonen oven på sin KoolPuck. Derefter registreres det at telefons modtager er i nærheden og opladningen påbegyndes. Selve Koolpuck'en kvitterer med et bip, og den lille diode skifter farve fra grøn til blå. Rammer man ikke helt rigitgt, vil opladeren blive ved med at blinke og bippe for at indikere at du skal placere telefonen korrekt.

I praksis betyder det naturligvis at telefonen skal placeres et helt bestemt sted når der skal fyldes mere strøm på. Men tilgengæld slipper du nu for at have ledningen til at sidde fast i telefonen hver gang du skal lade op.

Min erfaring

Desværre vokser træerne ikke ind i himlen, og der er nogen forbehold man skal gøre op med sig selv før man blot køber.

Hvis man ønsker at laderen skal forblive den primære opladnings metode fremover, vil man desværre ikke kunne benytte sit dockstik til andre ting som f.eks. højttalere hvor man benytter dockstikket, eller tilslutning til sin computer etc. Her kræver det i alle tilfælde, at man benytter sig af alternative metoder som for eksempel synkronisering med iTunes via Wifi, samt streaming af musik og video via Airplay og så videre.

Under min test oplevede jeg desværre også at opladeren blev ved med at bippe når telefonen når 100% batteri. Firmaet bag er dog bekendt med fejlen. I øvrigt kan man ikke deaktivere bip lyden manuelt med en kontakt eller lign. Er telefonen helt død for batteri, kan du ende med at blive vækket om natten fordi den er ladt op og begynder at bippe.

Fordele:
- Opladningen kan foregå ledningsfri.
- Opladeren og modtageren er meget lille og diskret.
- Det virker næsten uanset hvilken type cover man benytter.

Ulemper:
- Opladeren er langsommere end med et kabel direkte. (Kun 75% hastighed)
- Man kan ikke tilslutte til eksterne enheder som kræver dockstikket.
- Prisen.
- Bip lyd kan ikke deaktiveres (Dog kan man bestille en udgave som ikke bipper)

Oprindeligt startede dette som et projekt på Indiegogo men kan nu købes på www.fonesalesman.com. En samlet pris for 1 lader og 1 modtager ligger på rundt regnet på 550 kroner inklusive fragt.