Beats har lanceret et nyt sæt trådløse hovedtelefoner kaldet Beats Studio3 Wireless. De er med adaptiv støjreduktion, hvilket vil sige at de hele tiden analyserer lyden i omgivelserne og aktivt blokerer baggrundsstøjen. Batteritiden er imponerende 22 timer med støjreduktion slået til eller op til 40 timer med støjreduktion slået fra. Når de løber tør for strøm kan de hurtigoplades. 10 minutters opladning giver tre timers lytning. De kan også bruges med kabel, hvis man ønsker det.

Beats Studio3 Wireless har indbygget Apples W1-chip, der gør det nemt at tilslutte dem til iPhonen samt at skifte mellem ens forskellige enheder (kræver iCloud-konto). Bemærk at W1-chippen har indbygget almindelig BlueTooth så Beats Studio3 Wireless kan også bruges med andet end Apples enheder.

Beats Studio3 Wireless kan fås i seks farver til 2.690 kroner hos Apple (link).