Den anden dag skrev jeg en lille anmeldelse af SmartCast, til streamning af indhold fra iOS til ens TV. Det jeg i virkeligheden var ude efter, var nogle nye kabler til familiens iOS-enheder. Apples medfølgende er efterhånden smuldret væk, og flere af dem bliver bogstaveligt talt hold sammen med tape. De virker, men kønt er det ikke.

Jeg har tidligere handlet lidt hos MacKabler, og da de nu lover, at deres kabler er bedre end ikke bare Apple egne, men også Belkins, der ellers betragtes som de bedste på markedet, var min interesse vakt. Da de tilmed er billige, sprang jeg på. Og for lige at runde SmartCast'en af, så fald jeg over den i deres butik, og synes det så så interessant ud, at jeg bare måtte prøve den. Ikke fordi jeg havde brug for den, men alle fordi jeg var nysgerrig.

Tilbage til kablerne. Der er MacKabler selv, der har stået for designet af kablet og valgt materialer så de er lavet så de holder bedre end Apples egne. "Disse Lightningkabler er klart blandt de mest holdbare lightning kabler man kan få.", lover de.

Nu kan jeg efter en lille uge selvfølgelig intet sige om holdbarheden på lang sigt - som er det, der er mit største problem med Apples egne kabler. De er dog en anelse tykkere end Apples egne kabler, og man kunne håbe, at der giver tilsvarende bedre holdbarhed.

Umiddelbart er mit indtryk i hvert fald, at der er tale om kvalitet. Det skulle der også gerne være, da kablerne er certificeret som "Made for iPhone" af Apple. Det der tit er problemet med billige kabler er, at de er noget stive og ufleksible i det. Det er disse kabler ikke. De er bløde og lækre.

Standardkablet på 1 meter koster 120 kroner. Køber du 3 på samme tid falder prisen til 96 kr per styk. Det har jeg benyttet mig af, så en af dagene får i læsere mulighed for at deltage i konkurrencen om et kabel eller to.

Ud over standardlængden kan det også fås i 3 meter, hvilket er er ret smart, da det giver noget frihed i forhold til, hvor man vil oplade sin iPhone kontra stikkontaktens placering.

Hvis jeg husker det, vil jeg vende tilbage om et års tid med en opdatering på kablernes holdbarhed.

Kablerne kan som sagt fås hos MacKabler.dk