LIFX introducerer nu en serie trådløse mini-pærer der er kompatible med Apples HomeKit. De nye pærer hedder Mini White, Mini Colour samt Mini Day & Dusk. De små pærer er ideelle til mindre belysningskilder som for eksempel sengelamper og bordlamper, hvor en almindelig størrelse pære vil stikke ud. Mini Colour kan lyse med 16 millioner farver mens den lidt billigere Day & Dusk kan sættes til automatisk at følge døgnets rytme fra blød solnedgangsbelysning til klart dagslys.

Som noget nyt kan pærerne kontrolleres med Apples HomeKit eller via Siri på både iPhone, iPad, iPod touch, Apple TV og Apple Watch.

LIFX har været på markedet med deres serie af wi-fi-aktiverede LED-pærer siden 2014. De adskiller sig fra lignende produkter ved, at man ikke behøver en hub for at komme i gang, da LIFX pærer har indbygget Wi-Fi og kan forbindes direkte via appen.

Læs mere om LIFX' sortiment her.