LaMetric Time er en kombineret smartur og smarthøjttaler til skrivebordet eller reolen. Det er super old school designet men med masser af moderne funktioner under overfladen. LaMetric kan give dig informationer om klokken, vejr, e-mails, kalenderbegivenheder, tweets, nyheder, deadlines og så videre. Hvad det helt præcist skal vise styrer du selv via en app til iPhonen (eller din Android-mobil). Bruger du tjenesten IFTTT, kan du endda gøre det endnu mere avanceret og integrere med Sonos, Netatmo, Philips Hue etc. Du kan eksempelvis få displayet til at vise, hver gang dit yndlingshold scorer et mål. Du kan se nogle af mulighederne nederst.

Enheden har indbygget et display samt stereo højttalere så du kan vågne til musik eller bare bruge den til at streame musik til.

LaMetric er altid tilsluttet og tændt og derfor altid klar til at vise dig de beskeder du ønsker, eller afspille hvad end du ønsker.

Du kan købe LaMetric for 1.749 kroner hos eksempelvis Wi-Fi-butikken (link).