Man kan nærmest fodre svin med producenterne af covers og etuier til iPads og iPhones, så mange findes der. De fleste producerer ligegyldigt bras, men af og til er der noget, der skiller sig markant ud. En af dem er LIND DNA. Det er en familieejet dansk designvirksomhed grundlagt i foråret 2012. Deres vision er at skabe designprodukter, der kan være med til at udfordre og udvikle den danske designtradition. Det er blandt andet kommet nogle lækre iPads- og iPhone-covers ud af.

Bæredygtighed og genbrug spiller en stor rolle hos LIND DNA. Det kommer tydeligt til udtryk i LIND DNA’s produkter, hvor genbrugslæder fra gamle møbler, bilsæder og tasker går igen de fleste steder. Derudover benyttes naurgummi og uindfarvet uld. Kombinationen af disse giver et særegent og rustikt design, der oser af kvalitet.

LIND DNA byder blandt andet på iPad- og iPhone-covers i høj kvalitet i materialer, der nærmest ikke er til at slide op. Alt sammen i høj håndværksmæssig kvalitet fremstillet af danske sadelmagere og syersker.

LIND DNA’s produkter, der også tæller mange andre designervarer, kan købes her: www.linddna.com.