Hvis du er en af vores faste læsere husker du måske at jeg tidligere har skrevet om iKettle. iKettle er en elkedel der er forbundet til dit Wi-Fi-netværk og som du kan styre fra din iPhone. Du starter bare elkedlen fra skrivebordet og får en besked på iPhonen, når vandet er klart i den ønskede temperatur. Ikke mere spildtid og utålmodig venten. iKettle var en af de første køkkenenheder der kunne netforbindes og gav os en forsmag på hvad vi kan vente os fremover.

Jeg har selv brugt den originale version i de sidste tre år, og sidste år kom der en opdateret iKettle version 2.0 med bedre design og trinløs indstilling af temperaturen. For nylig lancerede firmaet bag i Kettle så endnu en opdateret udgave kaldet iKettle 3.0, med flere forbedringer både i hardwaren og i den tilhørende app. Alt i alt er den intelligente elkeddel derfor blevet et endnu bedre køb. Firmaet har lyttet til den kritik og feedback der er kommet fra kunderne og har forbedret iKettle betydeligt.

Nu kan du koge vand selvom du ikke er hjemme

Den største nyhed er at du nu kan få forbindelse til iKettle på farten. Tidlige skulle du være på det samme Wi-Fi-netværk som iKettle for at kunne kontrollere den. Det er ikke lagere nødvendigt. iKettle er simpelthen blevet forbundet til skyen, så du kan tænde den når du er på farten. Og hvad skulle pointe være i det? Det kunne for eksempel være at tænde den når du stiger af bussen eller cyklen så vandet er klart når du åbner døren i lige præcis den temperatur du ønsker.

Opsætningen af iKettle er ligeledes blevet nemmere. iKettle gør nu brug af en ny teknologi kaldet BlinkUp. BlinkUp er i bund og grund en lille lysdiode på kedlen der blinker en kode som den tilhørende app opfanger. Appen sender nu en kode tilbage til kedlen så de bliver parret. Det tager et par sekunder og er super nemt.

Bedre app

Den tilhørende app er i det hele taget blev redesignet fra grunden med nye funktioner og forbedringer af de gamle. Jeg vil ikke gå det hele igennem her men blot notere to af de vigtigste funktioner ud over at man selvfølgelig kan tænde kedlen og indstille temperaturen.

Den ene er at man i appen kan følge temperaturen stige i kedlen i takt med at vandet bliver varm. Den anden er at man kan se den præcise vandstand i kedlen. På den måde ved man om der er vand i kedlen inden man tænder den ude fra.

Via appen kan man stadigvæk indstille kedlen til at koge vand automatisk når man står op eller når man kommer hjem. Nybagte forældre vil sætte pris på en funktion der først koger vandet for derefter af køle det af til ønsket temperatur, hvis man skal bruge vandet til modermælkserstatning. Det sparer lidt tid at vandet er klart allerede inden man stiger ud af sengen. Men selvfølgelig ikke så meget tid som hvis man bare ammer barnet i sengen. Så langt er iKettle trods alt ikke nået endnu.

iKettle er ikke for alle. Enten elsker man moderne og netforbundne ting eller også synes man at de er noget pjat. Er du i den første gruppe så har iKettle i hvertfald aldrig været bedre end den er i version 3.0. Er du i en anden gruppe var det måske på tide at give den nymodens teknologi et skud. Det bliver i hvert fald ikke iKettle der skuffer.

iKettle koster omkring 1.000 kroner og kan blandt andet købes hos Wupti (link).