Apple har frigivet watchOS 4.3 til Apple Watch. watchOS 4.3 byder på en enkelt regulær nyhed samt flere mindre ændringer.

Nyheden er at Nightstand-mode nu også virker når uret er placeret i stående position i opladeren, det vil sige med remmen pegende op og ned. Førhen virkede Nightstand-mode kun når det blev placeret med remmen ud til siderne.

Af ændringer kan nævnes at man nu igen kan få adgang til den musik der ligger på ens iPhone via Apple Watch. Tidligere kunne Apple Watch kun bruges som remote, men havde ikke direkte adgang til musikken på iPhonen. Derudover tilføjer opdateringen information om aktivitet til Siri-urskiven og der er en ny animation, når man sætter uret til opladning.

Du installerer watchOS 4.3 via Watch-appen på din iPhone. Gå til generelt > Softwareopdatering.

Sørg for at Apple Watch har Wi-Fi-forbindelse, sidder i opladeren og har mindst 50% strøm.