Ugens retssag: Apple sagsøger Samsung for Galaxy-linjen
Det plejer at være Apple, der er mål for de andres, men denne gang er det lige omvendt: Apple har sagsøgt Samsung for deres Galaxy-produkter - en række Android-baserede telefoner og tablets.
Søgsmålet er dateret den 15. april i et distrikt i California og heri hævder Apple, at Samsungs smartphones Galaxy S 4G, Epic 4G, Nexus S og deres tablet Galaxy Tab overtræder Apples intellektuelle rettigheder.
Apple mener simpelthen at Samsung har kopieret Apples design i stedet for at skabe sin egen unikke stil til telefoner og tablets. For at understrege sin pointe, har Apple inkluderet en række fotos af Samsungs produkter (se ovenfor).
"Det er ikke et tilfælde, at Samsungs seneste produkter ligner iPhonen og iPaden meget, lige fra formfaktoren til brugerinterfacet og endda indpakningen. Denne form for åbenlys kopiering er forkert, og vi er nødt til at beskyttet Apples intellektuelle ejendomsret, når firmaer stjæler vores ideer.", udtaler Apple.
Normalt, i hvert fald så længe det drejer sig om mere eller mindre underlige patenter, virker mange af disse søgsmål umidelbart til at være meget nærtagende, og en decideret hæmsko for udviklingen, men lige i dette tilfælde, har jeg personligt undret mig over, at der ikke for længe siden er kommet et søgsmål fra Apple. Der er nemlig meget store ligheder mellem Samsungs produkter og Apples, og jeg har hørt adskillige folk undre sig over den store lighed. Faktisk er det mere reglen end undtagelser, at fok som det første sige: "Det ligner godt nok en iPhone", når de ser en Galaxy S.
Forskellen er, at når man kopiere brugerfalden og designet, så kan alle og enhver se det. Kopierer man et eller andet teknisk patent, er det de færreste, der vil opdage det.
Måske skal Apples tilbageholdenhed med en retssag ses i lyset af, at det er Samsung der producerer de chips, skærme og Flash-moduler der bruges i iPhonen og iPaden. Apple er en af Samsungs absolut største kunder. Det samarbejde vil Apple nok ikke vil sætte det samarbejde over styr. Men hvorfor gør de så det alligevel. Et nærliggende bud kunne jo være, at Apple har fundet en anden producent. Måske har det ligefrem noget med "forsinkelsen" af iPhone 5 at gøre. Sikker ikke, men det er da i hvert fald en forklaring, man kunne forstå. Indtil nu, har folk bare snakket om en forsinkelse uden at kunne sige hvorfor.
Opdatering: Man kan læse en grundig gennemgang af sagen hos thisismynext, hvor de ikke er i tvivl om, at Apple ar en meget stærk sag.
Kilde: WSJ