Hvis skærmen på din nye iPhone 8 eller iPhone X går i stykker, skal du være opmærksom på, at der kan opstå problemer, hvis den bliver udskiftet på et uautoriseret værksted. Det vil sige uden om Apples egen service. Der er i hvert fald flere rapporter om at et uautoriseret skærmbytte resulterer i at iPhones lysmåler holder op med at virke. Det er sket efter opdateringen til iOS 11.3. Det spiller ingen rolle om byttet sker til en anden original Apple-skærm eller ej. To nye iPhones, der får byttet skærm med hinanden, oplever begge problemet efterfølgende. Flytter man skærmene tilbage på den originale iPhone, virker lysmåleren igen. Det er altså ikke hardwaren, der er noget galt med, men noget der sker i softwaren.

Det er uklart om det er Apples hensigt, eller om det er en fejl i iOS der gør det. Noget lignende kendes fra iPhones Touch ID-sensor, som heller ikke kan skiftes uautoriseret. Her har Apple af sikkerhedsgrunde indført at nye Touch ID-sensoerer skal godkendes via en særlig Apple-software for at virke. Dette for at sikre sig imod at der kan pilles ved sensoren så sikkerheden kompromiteres. Et lignende rationale kunne være tilfældet forlysmåleren. Alle Apples skærme kalibreres individuelt og Apple er kendt for deres meget høje standard på dette område. Hvis en iPhone får skiftet skærmen på et autoriseret værksted, bliver den også her kalibreret manuelt inden den kommer tilbage til kunden. Dette kan et uautoriseret værksted ikke gøre, da de ikke har softwaren til det, og det kan være forklaringen på problemer med sensoren. At den simpelthen slår fra, hvis ikke det er kalibreret ordentligt (fordi softwaren så antager at den er gået i stykker). Der er selvfølgelig også den mulighed, at det er en bug i softwaren eftersom det først er med iOS 11.3 at problemet er opstået.

Apple har indtil videre ikke kommenteret sagen. Vi skal nok heller ikke regne med at det sker. Indtil videre er det sikreste altså at lade Apple stå for udskiftningen af skærmen, hvis den går i stykker. Kun i tilfælde hvor iPhonen har andre skader, afviser Apple at gøre det, og her kan et uautoriseret skift være eneste mulighed.

Du kan finde Apples priser på reparationer her: