Svenske Spotify oplyser i en børsmeddelelse at de går på børsen i New York. Da Spotify for et par år siden hentede ny kapital blev selskabet værdisat til 8,5 milliarder dollar. Siden er aktierne handlet privat til kurser der kunne indikere en dobbelt så høj værdi. Spotifys børsintroduktion sker direkte, så der er ingen fast åbningskurs eller åningsdag og der bliver ikke udstedt nye aktier. Det er alene de eksisterende aktier der nu bare kan handles på børsen. Spotify som selskab får derfor ikke noget ud af det. Det er Spotifys nuværende investorer, der går efter en gevinst ved at aktierne kan handles offentligt.

Ifølge meddelelsen til de kommende investorer har Spotify 71 millioner betalende abonnenter, hvilket er næsten dobbelt så mange som Apple Music har. Til gengæld kniber det alvorligt med at tjene penge. Siden lanceringen i 2008 har Spotify haft underskud hvert eneste år. Underskuddet er endda blevet større år for år. Alene i 2017 havde Spotify et underskud på $1,5 milliarder. Årsagen er at Spotify grundlæggende betaler mere i licens til musikindustrien ind de får ind fra kunderne. Hver eneste kunde Spotify får øger derved underskuddet.

Spotify slår på at de adskiller sig fra andre musiktjenester ved at give en mere personlig oplevelse takket være deres behandling af opsamlede data om hvornår og hvad deres brugere lytter til. Kunderne er da generelt også meget tilfredse med Spotify.

Selskabet giver også en hint om, hvad det måske er de skal begynde at tjene pengene på. Det er reklamer og ikke-musik-relateret indhold. Det sidste kunne være en Spotify-smarthøjttaler, som der er rygter om er på vej. Som CNBC skriver er der dog ingen oplagt løsning på at få gjort deres risikable forretningsmodel profitabel.

Hvis du overvejer at investere i Spotify så læs eventuelt denne artikel på Recode: Spotify is gambling its stock with an IPO that it concedes is risky