Der massive rygter om at den næste iPhone vil få teknologi til trådløs opladning. Fordelene ved trådløs opladning er enorme. Det giver frihed fra kabler og mulighed for en mere vandtæt iPhone. Ulemperne er til gengæld længere opladningstid og højere strømforbrug i opladeren.

Der findes flere teknologier til trådløs opladning. Nogle er veletablerede og andre mere eksperimentelle. Trådløs opladning går for tiden igennem den samme proces som forskellige trådløse teknologier til dataoverførsel har været igennem det sidste årti. I et samspil mellem udarbejdelse af standarder, markedsmekanismer og kundernes præferencer bliver teknologierne rettet til. Nogle vil givetvis ryge i glemmebogen eller få et nicherolle, mens andre vil vinde indpas og blive standarden som kommer i alle produkter som Wi-Fi eller Bluetooth gør det i dag.

Det er som forbruger spændende at være midt i denne fase, men samtidig lidt irriterende fordi det hele flagrer i alle retninger. Satser man på den ene teknologi risikerer man at stå tilbage på taberholdet og have spildt sine penge. Satser man slet ikke, vil man under alle omstændigheder være uden for racet.

I øjeblikket er der principielt tre forkellige trådløse teknologier der har ramt eller er ved at ramme markedet. En af dem kan meget vel havde i Apples produkter. Jeg har kigget nærmere på mulighederne.

Induktiv opladning - rækker få mm

Induktiv opladning baserer sig på princippet om elektromagnetisk induktion. Rent praktisk sker der det, at der i ladestationen sidder en spole, der danner et magnetfelt. I den enhed der skal lades op sidder der en anden spole. Når denne anden spole kommer inden for det magnetfelt som spolen i ladestationen danner, går processen den anden vej: Magnetfeltet omdannes til strøm. Vi har altså et system med to spoler der udveksler strøm via et fælles magnetfelt. Det er faktisk præcis det samme der sker i en transformator, der eksempelvis omdanner 230V strøm til 5V. Her er de to spoler bare indbygget i samme enhed og sidder meget tæt på hinanden.

Fordelen ved denne teknologi er først og fremmest at den er gennemprøvet og veletableret i alt fra tandbørster til mobiltelefoner. Apple benytter eksempelvis metoden til den trådløse opladning af Apple Watch og AirPods. Teknologien findes i millioner af produkter allerede via forskellige standarder som Qi, der benyttes af flere Android-producenter. I dag er trådløs opladning via induktion en hyldevare.

Rent teknologisk er fordelene ved induktiv opladning sammenlignet med de andre trådløse teknologier at effektiviteten er høj - over 80% og at der ikke frigives stråling til omgivelserne.

Ulemperne er at teknologien kun virker på ganske kort afstand - i praksis ganske få mm og at ladestation og enhed derfor skal placeres ret præcist i forhold til hinanden. Oplader og enhed skal så tæt på hinanden, at de rør hinanden før der kan ske energioverførsel mellem dem.

Magnetisk resonans - rækker 10-20 cm

Opladning via magnetisk resonans er en videreudvikling af den induktive opladning. Princippet med to spoler er det samme, men i denne teknologi overføres energien ved at de to spoler bringes til at resonere (svinge) med samme frekvens, hvilket øger effektiviteten betydeligt sammenliget med den rene magnetiske overførsel.

Det betyder at denne metode virker over længere afstande og kan gå gennem stort set alle overflader og ting som bøger, tøj etc. Man er altså ikke bundet af, at oplader og enhed skal berøre hinanden og danne et fælles magnetfelt. Samtidig kan man oplade flere enheder med samme ene ladestation.

Vi kender teknologien fra trådløse kreditkort, Rejsekoret etc. Som de fleste ved virker det fint selvom man har kortet i en pung. En god tommelfingerregel er at afstanden kan være op til tre gange spolens diameter og stadig levere 80% effektivitet. Vi taler ikke decideret langdistanceopladning men i hvert fald over større afstande end den rene induktion opladning. I en iPhone vil man vel kunne oplade op til 15-20 cm fra ladestationen. Ulempen er at effektiviteten er lidt lavere og at enheden bliver mere varm (på grund af energispildet).

Teknologien er allerede i brug mange steder og er ved at blive inkluderet i Qi-standarden.

Radiobølger - rækker 2-3 meter

Det sidste teknologi byder på opladning over længere afstande. Vi snakker her meter istedet for mm og cm. Der er i princippet flere teknologier i spil. Det kan foregå via laser, ultrasoniske lydbøger eller radiobølger. Det er det sidste jeg vil koncentrere mig om her, da det er den af de tre teknikker, der er mest relevant i forhold til opladning af forbrugerelektronik.

Radiobølger kender vi alle. De bruges til alt fra FM-radio til Wi-Fi, det vil sige til overførsel af information. I princippet kan radiobølger også bruges til at overføre energi med. Det handler alene om at gøre radiobølgerne energirige nok, og om at bruge modtageudstyr der kan høste denne energi. Fordelene ved denne teknologi er en enorm frihedsgrad, der kan sammenlignes med Wi-Fi. Radiobølger breder sig ud i rummet, og vil derfor kunne oplade alle enheder rundt om en ladestation. Præcis som vi i dag kan modtage FM-radio uanset hvor vi er. Ulempen er at effektiviteten er uhyre lav. Man skal ikke ret langt væk fra ladestationen før det begynder at være mærkbart. Dette kan delvist modvirkes ved mere intensive retningsbestemte radiobølger, men så ryger bevægelsesfriheden tilsvarende.

Teknologien er den mest spændende, men er i modsætning til de to andre ikke fuldt udviklet, og der findes endnu ikke nogle produkter på markedet. Alle forventet dog, at det vil ske i løbet af i år (2017). Wattup - som vi flere gange har nævnt her på siden som en mulig kandidat til Apples produkter - er en af flere ligende teknologi baseret på samme principper. Hvor fordelene ved teknologien er åbenlyse, er udfordringerne tilsvarende store. Fordi effektiviteten falder med afstanden, skal der store sendestyrker til og energitabet er meget stort, hvilket gør teknologien uøkonomisk.

Jo kortere afstand man vil acceptere, desto bedre bliver teknologien. I stedet for at håbe på opladning over 2-3 meter, kan man forestille sig afstande på 20-30 cm. Det giver ikke den fulde frihed, men stadig fordelen af at man kan oplade mange enheder med en enkelt ladestation.

Hvad satser Apple på?

Hvor der altså allerede er en stor industri omkring den induktive Qi-standard, har Apple klart meldt ud, at det ikke er noget de ser nogen perspektiver i. Trådløs opladning hvor enheden skal ligge på en plade eller stå i en holder giver ikke så mange fordele, at det er besværet værd, er rationalet. Dette til trods for at Apple selv benytter teknologien (dog ikke Qi-standarden) i deres Apple Watch.

Resonans-teknologien giver lidt mere frihed, men igen er afstanden så kort at man næppe kan bruge sin iPhone mens den lader, hvis det er Apples mål. Til gengæld ville Apple kunne indbygge der i foden på iMacs etc. så man kunne lade sin iPhone bare den lå på bordet ved siden af Mac'en. Det samme med trådløs mus og tastatur. Det giver faktisk ret god mening, og ville gøre det nemt og bekvemt at bruge Apples trådløse enheder sammen.

Den "rigtige" Apple-løsning er selvfølgelig den, hvor man kan oplade alle sinde enheder bare man er i samme rum som opladeren. Det kunne være på cafeer, på kontoret, i bilen etc. Uanset om man bruger iPhonen eller har den i lommen, vil den hele tiden lade op. Sådan skal det ideelt set være. Spørgsmålet er bare om det kan lade sig gøre i praksis. For nuværende er det intet der tyder på det.

Spørgsmålet er om Apple satser på det sikre (resonans) eller går all in og hopper på radiobølge-teknolgien i håb om at teknologien modnes over de næste par år, men accepterer kortere rækkevidder her i begyndelse. Uanset hvad Apple vælger, bliver det spændende at følge alene af den grund, at Apple har så stor indflydelse at de egenhændigt kan sætte en standard.