Qi er en standard til trådløs opladning. Apple benytter Qi i de to nye iPhones og en række andre telefonproducenter og elektronikproducenter i det hele taget benytter også Qi-standarden.

Standardiseringen sikrer at man kan benytte alle opladere og enheder med hinanden. Enhver Qi-oplader vil derfor kunne oplade enhver telefon der understøtter Qi. Uden undtagelse. Men ikke nødvendigvis med samme funktionalitet for standarden udvikler sig hele tiden. Den bliver bedre og bedre - men altså hele tiden man bagudkompatibiliteten in mente.

Qi-standarden reguleres af noget der hedder Wireless Power Consortium. Alle virksomheder der arbejder med trådløs opladning kan blive medlem og dermed være med til at præge og udvikle standarden.

To forskellige udgaver

Den første udgave af Qi-standarden kom i 2009. Det er version 1.0. Den kan levere op til 5W og fungerer ved at to spoler - en i oplader og en i telefon - udveksler energi via magnetisk induktion. Den metode er relativt ineffektivt. En masse energi går til spilde. Siden er der kommer to større revision af standarden. I version 1.1 blev udformningen af opladeren mere fleksibel og der kom en funktion der kunne detektere metalgenstande i nærheden af opladeren for at undgå overophedning.

Den seneste version er 1.2. Den største nyhed her er at Qi nu kan levere op til 15W uden at energitabet er øget. Teknologien er altså blever mere effektiv hvilket også mindsker varmeudviklingen.

Tjek opladeren

En vigtig pointe er at ikke alle Qi-opladere kan levere 15W - heller ikke selvom de er certificeret efter den seneste standard version 1.2. Man taler om "Basic Power Profile" og "Extended Power Profile". Den første kan levere op til 5W - den anden kan levere op til 15W.

Gå så vidt muligt altid efter en Qi-oplader der understøtter Extended Power Profile. Det står ikke nødvendigvis på produktet om den benytter den ene eller den anden power profile. Typisk vil der dog stå noget om fast eller quick charge, hvis det er extended power profile der understøttes.

Du kan tjekke alle Qi-certificerede produktet i Wireless Power Consortiums database. Her står der hvilken af de to power modes den enkelte oplader bruger. Der er et link nederst i artiklen. Men husk: Selvom en oplader er certificeret til 15W er det "op til". Måske er den i praksis kun designet til at levere 7,5. Det er flere af de opladere Apple sælger.

Enheden skal også understøtte hurtigopladning

Det var opladeren. Noget andet er den enhed der skal oplades. Den skal også understøtte Extended Power Profile for at kunne trække de 15W. Gør enheden ikke det, vil den kun trække 5W uanset hvad opladere kan levere. Sådan er det altid med strøm: Det er enheden der afgør hvor meget der kan og skal trækkes - aldrig opladeren. Det eneste opladeren har at sige er hvor meget der maksimalt kan trækkes. Hvis ikke både oplader og enhed understøtter extended profile vil man maksimal kunne oplade med 5W.

I tilfældet med Apples iPhone 8, iPhone 8 Plus og iPhone X så benytter de alle Basic Power Profile og kan altså kun oplade trådløst med op til 5W. Du får med andre ord ikke gavn af at købe en opladere der kan levere 15W - for iPhonen kan maksimalt trække 5W. 5W svarer til hvad de oplader med via den medfølgende USB-oplader. Trådløs opladning af iPhonen tager altså hverken kortere eller længere tid end kablet opladning via den medfølgende oplader.

Softwareopdatering giver hurtigopladning - næsten

Apple har oplyst at der kommer en softwareopdatering til iPhone 8 og iPhone X senere på året, og at denne opdatering giver mulighed for hurtig trådløs opladning. Da de opladere Apple sælger i Apple Store kan levere 7,5W må det forventes at iPhonen vil kunne trække det samme og ikke de fulde 15W. Dette er dog ikke endelig bekræftet.

Når du skal ud og købe en Qi-oplader til din nye iPhone 8 eller iPhone X - eller i det hele taget til ethvert andet produkt - er det vigtigt at du sørger for at det rent faktisk er Qi-certificeret. Der findes masser af kopiprodukter der nok virker, men som ikke er testet grundigt af konsortiet bag standarden. Tjek derfor altid at den oplader du vil købe er i konsortiets database. Kun på den mode kan du sikre dig at det overholder alle standarder. Lige præcis med opladere er det vigtigt at købe kvalitet. Er de konstrueret forkert eller med for billige materialer kan der udvikles meget varme der i sidste ende kan ende med en antændelse.

Det korte af det lange er at Qi-standarden kan levere op til 15W men at oplader og enhed ikke nødvendigvis udnytter dette. Kun hvis begge dele understøtter den hurtige Extended Power Profile vil du kune hurtigoplade. Lige nu gør Apples iPhones ikke.

Du kan finde alle Qi-certificerede enheder i Wireless Power Consortiums database: Klik her