VM i Fodbold i Brasilien er skudt godt i gang med mange spændende kampe allerede. Vil du følge med via Apple TV kan det godt lade sig gøre selvom der som bekendt ikke er nogle danske kanaler tilgængelige på Apple TV.

For dem med de amerikanske forbindelser i orden

Det officielle mulighed er at skaffe sig adgang til WatchESPN, der har en rigtig kanal på Apple TV og sender alle kampe live. Eneste problem er, at man kun kan få adgang hvis man har et abonnement på ESPN's kabel-TV i USA - eller kender en der har, så man kan "låne" deres kontooplysninger.

Det er jo desværre nok ikke os alle forundt.

Via AirPlay

DR og TV2 streamer på skift alle kampe fra VM. Men da hverken DR eller TV2 har en kanal på Apple TV, er der ingen andre muligheder end at klare det via AirAplay fra en iPhone eller iPad. Men det fungerer jo også udemærket.

Du skal først installere den pågælde app på din iOS-enhed og derefter sende kampen via AirPlay i Kontrolcenter til din Apple TV.

Den luskede - kræver jailbreaket Apple TV

Har du en Apple TV der er jailbreaket, og har du installeret xmbc kan du også se flere kanaler, der sender fra VM. Bemærk: Vi har ikke tjekket lovligheden af dette, men oplyser blot om, at det kan lade sig gøre. Kvaliteten er ikke nødvendigvis på højde med de officielle streams.