Ud over den højt profilerede Beats 1 med live radio, indeholder Apple Music en lang række genre- og kunstnerspecifikke radiostationer, og man kan også selv lave en station ud fra en sang man godt kan lide. Stationen spiller så lignende sange.

I modsætning til andre steder, hvor der er et lille hjerte-ikon man kan trykke på, hvis man kan lide en sang, er der i de personlige radiostationer en stjerne. Når man trykker på den kan man vælge om radiostationen skal spille mere eller mindre at den pågældende type musik.

På den måde kan man selv fintune hvad der spilles på de personlige radiostationer lige nu og her. Valget påvirker ikke de personlige forslag i "Til dig", men alene det der afspilles på radiostationen her og nu. Det kan jo naturligt nok svinge fra gang til gang, hvad man har lyst til at høre i radioen.