Daring Fireballs John Gruber har kaldt "Becoming Steve Jobs" af Brent Schlender for "den Steve Jobs-bog som verden fortjener" med slet skjult hentydning til Walter Isaacsons Jobs-biografi, der var for poleret og fortalte for lidt nyt.

Nu er der dukket nogle interessante ting op fra den kommende bog, om hvordan Steve Jobs gik fra at være en arrogant ung mand til en visionær leder for verdens mest indflydelsesrige computerproducent. Flere af tingene beskrives som sensationelle.

En af de lækkede ting er historien om, hvordan Tim Cook tilbød Jobs sin egen lever, for at redde Jobs, der var blevet syg af en sjælden type kræft.

"Efter at have opdaget, at han havde samme sjældne blodtype som sin syge kollega, og efter at have gennemgået en lang række test på et hospital langt fra The Bay Area, da han ikke ønskede at blive genkendt, tilbød Cook at donere hans lever til Jobs - kun for at opdage, at Jobs afslog."Uddrag fra bogen "Becoming Steve Jobs" af Brent Schlender

Senere fik Jobs en lever-transplantation, der forlængede hans liv med et par år, men altså ikke var nok til at kurere ham.

I forhold til den rørende historie er de andre ting selvfølgelig lidt mindre væsentligt. Men af bogen fremgår det også, at Jobs overvejede at købe Yahoo, så Apple kunne komme ind i søgebranchen.

Bogey der udkommer senre på måneden er baseret på en lang række interviews med Jobs' venner, familie og inderkredsen omkring Jobs. Det har givet adgang til masser af information, der aldrig tidligere har været fortalt.
and Robert Iger all contributed to the book.