Car Connectivity Consortium, som Apple er en del af, har netop annonceret en specifikation for digitale bilnøgler. Ideen med Digital Key Release 1.0, som de kalder det, er at man kan downloade en app til sin smartphone som kan fungere som bilnøgle.

Den nye specifikation for digitale bilnøgler er baseret på NFC og udviklet til at sikre et robust økosystem omkring brugen af digitale bilnøgler til forskellige ting som oplåsning og start af bilen samt muligheden for at dele bilnøglerne med andre via appen. Det vil specielt være velegnet til delebilsordninger og udlejningsbiler.

Car Connectivity Consortium er allerede i gang med at udvikle Digital Key 2.0 med flere forbedringer og udvidelser. Den forventes klar i første kvartal næste år.

Ud over Apple og flere andre IT-selskaber er en række bilproducenter medlem af Car Connectivity Consortium. Det gælder Audi, BMW, General Motors, Hyundai og Volkswagen. Det er altså langt fra en samlet bilindustri der bakker om om specifikationerne, men omvendt har den alligevel så meget pondus at den heller ikke kan ignoreres.

Flere af producenterne tilbyder allerede i dag mulighed for at anvende iPhonen som bilnøgle. Det nye er forsøget på at lave en fælles standard.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.