Sonos laver i mine - og mange andres - øjne verdens mest brugervenlige musikanlæg. Det er ikke helt forkert, når Sonos ofte sammenlignes med Apples måde at gøre tingene på. Sonos er ganske enkelt musikanlægenes svar på Apple.

Det var også mine egne indgangsvinkel til Sonos. Apple har ganske enkelt vænnet mig til, at man ikke skal finde sig i eller nøjes med en dårlig brugeroplevelse. Er du som jeg, er Sonos det helt rette valg. Sonos fandt meget tidligt ud af at integrere sit system med iPhonen, så man kan bruge den til at styre hele systemet med, mens resten af branchen var ved at drukne i gammeldags fjernbetjeninger

Tilfreds bruger gennem 10 år

Selv har jeg brugt Sonos i snart 10 år, og har aldrig nogensinde fortrudt at jeg sprang på vognen. Tværtimod glæder jeg mig over det dagligt, når jeg hører musik. Sammenlignet med inden jeg fik Sonos hører jeg i dag meget mere musik end jeg nogensinde har gjort. Ganske enkelt fordi det er blevet så nemt. Fremkomsten af de mange musiktjenester har kun gjort brugervenligheden endnu bedre. De integrerer nemlig fuldstændig gnidningsløst med Sonos' system. Sonos er den type enheder du glemmer eksisterer fordi de bare virker. Du kan afspille musik med et fingertryk i hele huset.

Kender du ikke Sonos er her en forklaring

Kender du overhovedet ikke til Sonos, så er det en producent af musikanlæg. Deres grundide at alle afspillere i huset er koblet sammen i ét system, som kan styres centralt. Du kan synkronisere musikken i alle rum - eller zoner som Sonos kalder det - eller du kan afspille forskellig musik i hvert rum. Alle zoner har adgang til al musik og alt udstyr du måtte have tilsluttet.

Har du eksempelvis en CD-afspiller tilsluttet en Sonos-afspiller i stuen, kan du få dens lyd ud af Sonos-afspilleren i garagen. Lyden fra TV'et i børneværelset kan du få ud i stuen, hvor CD-afsoilleren står. Begge dele endda samtidig. Det er fuldstændigt fleksiblet og har i flere år været foran siden tid. Lang tid inden man begyndte at snakke om det forbundne og intelligente hjem, havde Sonos koblet alle ens musikafspillere sammen. At fedte rundt med individuelle Bluetooth-afspillere i hvert rum i huset er håbløst gammeldags sammenlignet med Sonos.

Sonosguide.dk er stedet hvor du finder information om Sonos

Det jeg vil frem til er, at hvis ikke du kender til Sonos, så har jeg en hjemmeside der kan hjælpe dig på vej. For flere år siden oprettede jeg Sonosguide.dk, hvis formål netop er at oplyse og informere folk om Sonos' fortræffeligheder. Den er målrettet folk der overvejer at skifte til Sonos og folk der slet ikke kender Sonos i forvejen. Garvede Sonos-brugere er også velkomne, men i ved nok det meste i forvejen. Sammenlignet med ONX er Sonosguide mere generel oplysning og mindre nyheder og tips.

Jeg startede Sonosguide.dk for fem år siden, og siden har tusindevis af læsere været forbi. I en periode fik jeg flere opkald om dagen fordi folk troede det var Sonos' officielle hjemmeside. Siden har levet et godt liv, omend designet var begyndt at være noget utidssvarende. Derfor har jeg netop givet hele siden en ordentlig overhaling. Designet er blevet frisket op og tilpasset mobile enheder, og alt indhold er gennemgået og bragt up to date. Det er præcis derfor jeg tillader mig at gøre opmærksom på siden igen. Simpelthen for at markere fem-året og det nye design.

Velkommen

Hjertelig velkommen på Sonosguide.dk - Danmark bedste side med information om Sonos.

Bemærk at du ikke behøver eje en iPhone, for at få glæde af Sonos. Det fungerer fint med Android eller helt uden en smartphone.