Sonos oplyser at flere af deres produkter begynder at understøtte Apples AirPlay 2-teknologi i næste måned. Det drejer sig om Sonos One, 2. generation af Play:5 og Playbase samt et helt nyt produkt som Sonos netop har annonceret. Det er en ny højttaler kaldet Sonos Beam. Beam er en lille kompakt soundbar til brug sammen med et TV.

De nævnte højttalere kommer også til at understøtte Siri. Dermed bliver de de første højttalere på markedet der understøtter to forskellige assistenter, da de også understøtter Amazons Alexa. Understøttelse af Google Assistant er også på vej.

Det er kun de nævnte højttalere der får understøttelse af AirPlay 2. Ældre Sonos-højttalere gør ikke.

Forsalget på Beam er begyndt på Sonos' hjemmeside. Prisen er 3.399 kroner og den bliver leveret senest 17. juli (link).