Appleinsider har fået fingre i nogle målfaste tegninger fra en producent af iPhone-covers. Tegninger viser producentens forventninger til udseendet og størrelsen på både iPhone 5S og den rygtede lavpris-iPhone.

iPhone 5S liner stort set iPhone 5, så det er mere interessant at kigge på lavpris-iPhonen. Den er en lille smule større end iPhone 5. 0,6 mm højere, 0,6 mm bredere og 0,8 mm tykkere. Dette skyldes primært, at den er lavet i plastik, og ikke metal. Derudover har den afrundede hjørner og mere aflange knapper, men ellers intet bemærkelsesværdigt.

Der er selvfølgelig ingen der siger, at det har noget med virkeligheden at gøre. Tidligere har vi ses covers, der passede perfekt til Apples nye iPhone, men vi har også set eksempler på det modsatte. Sidste år var cover-producenterne så sikre på, at Apple ville frigive en dråbeformet iPhone, at flere af dem satte produktionen i gang. Det kunne de, som vi ved, godt have sparet sig.