Unbox Therapy er kommet i besiddelse af to iPhone-cases. Det ene skulle være til den iPhone SE, som Apple formodentlig lancerer på det presseevent, de har indkaldt til på mandag. Det andet skulle være til iPhone 7, der forventes til efteråret.

Bedømt ud fra disse cases, kommer iPhone SE til at minde meget om iPhone 5S i designet. Der vil formodentlig kommer mere afrundede kanter, men ellers afslører dette case ikke ret meget.

Mere interessant er det case, der skulle være til iPhone 7. Det har en helt anden udskæring til kameraet end vi kender fra iPhone 6/6S. Formodentlig fordi iPhone 7 får et dual-kamera-modul. Det er også interessant, at der ikke er nogen udskæring til et jack-stik. Der er et hul, men jack-stikket kan ikke komme igennem, så det virker mere som en udskæring til en højttaler eller en mikrofon. Til gengæld går udskæringen til lightning-porten lidt mere om på bagsiden. Hvad det så skal betyde.

Det skal understreges, at der ikke nødvendigvis er tale om rigtige cases. De kan være fremstillet ud fra rygter alene, og derfor i virkeligheden ikke være andet end en fysisk fremstilling af de nuværende rygter.