På årets første forårsdag er der godt nyt for Apple. Det danske teleselskab 3 har nemlig netop sendt mig top 10-listen over de mest solgte mobiler i februar måned. Lad mig bare med det samme sige at Apple er i fuld dominans - og endda i en grad der nærmer sig det absurde.

Lidt overraskende er det iPhone SE der topper listen. Det skyldes at 3 har kørt en kampagne med en rigtig god pris på Apples lille fikse iPhone. Hefterefter følger Apples tre nye telefoner: iPhone X, iPhone 8 og iPhone 8 Plus. Men det stopper ikke her. De to næste telefoner på listen er nemlig også iPhones, nemlig iPhone 7 og iPhone 6.

Det betyder med andre ord at de seks solgte telefoner hos 3 i sidste måned alle var iPhones. Herefter kommer OnePlus 5T, to Samsung-modeller en en telefon fra Huawei. Det er ikke helt forkert at sige, at 3's danske kunder ikke rigtigt gider andre telefoner end iPhonen. Spørgsmålet er ikke om kunderne køber en iPhone, men om hvilken iPhone de køber. Det blivermåsje en smule trivielt efterhånden.

Samsung har netop lanceret to ny topmodeller, Galaxy S9 og S9+, så når salget for marts bliver frigivet vil vi sikkert se, at de ligger ganske godt placeret på listen. Alle sejl er i hvert fald sat til for at sikre en god lancering.

Top 10 over de mest solgte telefoner hos 3 i februar 2018

  1. iPhone SE
  2. iPhone X
  3. iPhone 8
  4. iPhone 8 Plus
  5. iPhone 7
  6. iPhone 6
  7. OnePlus 5T
  8. Samsung Galaxy S8
  9. Samsung Galaxy S8 Plus
  10. Huawei Mate 10 Lite