Det danske teleselskab 3 har netop sendt mig top 10-listen over de mest solgte mobiltelefoner i april måned. Lad mig bare med det samme sige at iPhonen igen igen er danskernes foretrukne telefon

Lige som i sidste måned er det lidt overraskende den ellers udgåede iPhone 6 der topper listen. Det skyldes at 3 har kørt en kampagne med en rigtig god pris på hvad der måske er nogle af de sidste enheder af denne klassiker. Hefterefter følger Apples to nye telefoner: iPhone X og iPhone 8. iPhone 8 Plus og iPhone 7 er også at finde på listen. Til gengæld er iPhone SE røget ud af top 10, hvilket er en god indikator for at det er ved at være tid til en opdatering fra Apples side, selvom det selvfølgelig også er influeret af om 3 har kørt kampagne på denne telefon.

Apple har altså fem telefoner med på 3's liste over de ti mest solgte mobiltelefoner. Samsung og Huawei har hver to modeller med på listen, mens OnePlus har en enkelt model med.

Top 10 over de mest solgte telefoner hos 3 i april 2018

  1. iPhone 6
  2. iPhone X
  3. iPhone 8
  4. Samsung Galaxy S9
  5. iPhone 8 Plus
  6. Samsung Galaxy S9 Plus
  7. iPhone 7
  8. OnePlus 5T
  9. Huawei Mate 10
  10. Huawei P20