Der har været en del omtale af at Apples iPhone X skulle sælge dårligt. At Apple skulle have skåret ned på antallet af ordre hos producenterne. Det er muligvis rigtigt - ingen ved det - men selve salget går i hvert fald strygende. Apple oplyser ikke de faktisk salgstal for iPhone X, men kommer alligevel med nogle hints.

Først og fremmest har Apple i seneste kvartal oplevet generel vækst i salget af iPhones. Det havde været vanskeligt, hvis salget af iPhone X var en decideret fiasko. Derudover udtaler Apples topchef, Tim Cook, at iPhone X har været kundernes foretrukne iPhone hver eneste uge siden lanceringen. At Apple altså hver eneste uge sælger flere iPhone X end nogen anden iPhone.

Tim Cook kalder iPhone X for en "Super Bowl-vinder" og tilføjer at man selvfølgelig ville ønske at den vandt lidt mere komfortabelt. iPhone X markerer desuden for første gang siden Apple i 2014 splittede iPhonen i flere modeller (iPhone 6 og iPhone 6 Plus) at Apples dyreste iPhone i sortimentet er den mest populære blandt kunderne.