I dag burde salget af Samsungs Galaxy Tablet 10.1 være begyndt i Australien. Det er bare ikke sket. En domstol havde ellers besluttet at ophæve fogedforbuddet mod salg af Samsungs tablets, mens retssagen kører. Apple havde som sin sidste vilje fået forlænget forbuddet til i dag klokken 16 (lokal tid), så de kunne nå at indgive en appel.

Det forbud er nu blevet forlænget med yderligere en uge indtil næste fredag den 9, skriver Bloomberg Det er højesteretsdommer John Dyson Heydon, der dermed har udskudt lanceringen af Samsungs tablet i Australien. Den 9. vil højesteret tage stilling til om Apple må appelere afgørelsen om ophævelse af fogedforbuddet den anden dag. Så indtil retten af afgjort om Apple må appelere, står fogedforbuddet altså ved magt upåagtet at den lavere retsinstans har ophævet det.

Det hele er efterhånden en jungle, men kan kan glæde sig over, at sagen langsomt men sikkert bevæger som mod højeste retsinstans, så yderligere appeller er udelukket. Den egentlige retssag er først berammet til næste år, og når en sag om fogedforbud kan skabe så meget røre og juridisk tovtrækkeri, må man nok forvente, at den sag også trækker i langdrag.