Apple seneste opdatering til iOS 9 indeholder en ny funktion kaldet Night Shift. Meningen med Night Shift er at der bliver skruet ned for skærmens blå lys om aftenen og natten. Blåt lys påvirker ens nattesøvn negativt, da det hæmmer kroppens udskillelse af søvnhormonet melatonin.

Hen over dagen er der nemlig forskel på lyset. Om morgenen er det blåligt, hvilken nulstiller kroppens biologisk døgnrytme og fortælle os, at det er tid til at stå op. Hen mod solnedgang er lyset mere rødligt, hvilket kroppen tolker som et signal til at det er tid til at sove. Problemet er at moderne sparepærer og skærme udsender et blåligt lys, der altså påvirker hjerne til at tro, at det er tid til at stå op. Dette står på døgnet rundt. Resultatet er, at vi får sværere ved at falde i søvn, og sover dårligt. Ved at skære ned på det blålige lys, kan man delvist modvirke dette, og få en mere naturlig døgnrytme.

Når Night Shift er slået til, justeres skærmen altså til at være mindre blålig og kold, og i stedet være mere gul og varm. Man kan enten få det slået til automatisk fra solnedgang til solopgang eller man kan gøre det efter sit eget skema. Når det så bliver morgen, skifter skærmen tilbage til det normale der minder om naturligt dagslys. Man skal bemærke, at funktionen automatisk bliver slået fra, hvis iPhonen er i energibesparende mode.

Nogen kender måske en lignende funktion fra OS S, kaldet f.lux, der har eksisteret i flere år. Ideen er den samme, nemlig at skære ned på det blå lys. f.lux forsøgte faktisk for nylig at lancere en iOS-app, men måtte trække den tilbage, den den brugte nogle af Apples private API's, hvilket ikke er tilladt.

Night Shift er kun understøttet på enheder med en 64 Bit processor. Det vil sige iPhone 5s og senere, iPad Air og senere samt iPad mini 2 og senere.