Apple vil lancere lavprisudgaver af fire at deres produkter i år. Der skriver Taiwan-baserede Economic Daily News. De fire produkter er iPad, iPhone, MacBook Air og HomePod. De tre første har vi hørt om, mens især en billig HomePod overrasker.

Den nye billige HomePod kommer til salg i årets anden halvdel til en pris der ligger på omtrent det halve af den nuværende HomePod, der i USA koster $349. Den nye udgave, der muligvis er en HomePod mini, vil få en pris der ligger mellem $150 og $200.

Derudover kommer der en 9,7 tommer iPad til $259. Den nuværende iPad, som i forvejen er Apples billigste nogensinde, kommer til at koste $349. Den skulle komme så tidlig som i årets 2. kvartal. iPhonen kommer også i en billigere udgaver nemlig en 6,1 tommer iPhone til mellem $649 og $749.

Sidst men ikke mindst kommer der en ny MacBook Air til mellem $799 og $899. Den nuværende koster $999.

Selvom man generelt ikke kan kalde de nævnte priser for lave, er de i Apple-sammenhænge ret bemærkelsesværdige. Er oplysningerne korrekte kunne det indikerer en ny strategi fra Apple side, hvor der skal satset mere på mellemklassesegmentet. Måske fordi pengene så skal hives ind på Apples forskellige tjenester som film, musik og tilbehør.