Rygter: iPhone 8 vil få kurvet eller måske foldbar skærm

I løbet af weekenden er der indløbet to modstridende rygter om skærmen i den kommende iPhone 8. Det ene rygte taler om at Samsung skal levere kurvede skærm til Apple, mens skærmen ifølge det andet rygte bliver foldbar og leveres af LG.
Ifølge Korea Herald vil Samsung Display næste år levere lige under 100 millioner fleksible OLED-skærme til Apple til brug i en iPhone, hvor skærmen er kurvet i siderne. Avisen nævner specifikt at skærmene ikke er af den foldbare type.
En anden koreansk kilde, ETNews, nævner til gengæld at skærmene vil være foldbare og blive produceret af LG. Det nævnes at LG i løbet af 2017 vil levere foldbare smartphone-skærme til Apple såvel som flere andre producenter. En foldbar skærm kan i princippet betyde, at Apple kan lave en iPhone, der kan klappes sammen. Når man så folder den ud, vil den alligevel have én stor skærm
Ud over disse to rygter, har vi tidligere hørt, at Apple vil holde fast i skærme af LCD-typen, som Apple hidtil har brugt i deres iPhones. Vi har med andre ord stort set samtlige forskellige typer skærmteknologi i spil nu, hvorfor det er svært at vurdere hvor pilen peger hen. Mest konsensus ser der dog ud til at være om at Apple vil skifte til OLED-skærme. Om de så bliver kurvede eller foldbare, må tiden vise.
Jeg håber inderligt ikke, at de vil lave en kopi af Galaxy EDGE. Det er for det første ubrugeligt at have en skærm som bøjer i kanten af telefonen. Og dernæst er det på ingen måde særligt kønt.
Så hellere noget mere praktisk.. :)
Håber virkelig at de holder sig fra buede skærm eller fra foldeskærm for den sags skyld.