Apple vil lancere en opdateret udgave af iPhone SE med glasbagside og mulighed for trådløs opladning i maj eller juni. Der skriver DigiTimes. Det forventes at enheden vil få samme størrelse som den nuværende iPhone SE, A10 Fusion chip, 2GB RAM og komme med 32GB og 128GB lagerplads. Batteriet bliver med 1.700 mAh lidt større end det nuværende. Altså en ganske fin specifikationsopgradering af Apples mindste og billigste iPhone.

Der har tidligere været spekulationer om at den nye iPhone SE ville få skærm til kant og måske endda ansigtsgenkendelse. Det er der dog ikke noget der tyder på ifølge de seneste rygter.