I denne uge er det fire år siden Apples lille stationære computer, Mac mini, sidst blev opdateret. Og det var endda ikke en rigtig opdatering af betydning. Den ligger helt tilbage i slutningen af 2012. Uanset hvad trænger Mac mini i den grad til at blive opdateret med tidssvarnede specifikationer. Det har den sådan set gjort i et par år uden at Apple har gjort noget ved sagen. Det positive er at Mac mini trods alt stadig er i Apples sortiment og at Apple altså ikke helt har droppet den. Apple har også ved flere lejligheder udtalt, at de bestemt anser mini'en som en vigtig del af deres produktudbud.

Ifølge nye oplysninger, fra kilder der plejer at vide besked, er der nu lys for enden af tunnelen. I hvert fald er der rygter om at Apple planlægger en opgradering af mini'en inden årets udgang. Den ene kilde, analytikeren Ming-Chi Kuo, har kun information om en processoropgradering. Den anden kilde, Mark Gurman (der tidligere sørgede for masser af gode historier på 9to5mac), mener at Apple har mere i støbeskeeen. Ifølge ham vil Apple målrette den professionelle brugere. Det betyder kraftigt forbedrede specifikationer, men også en højere pris. Det er uvist om den får en designoverhaling også.

Den nye Mac mini forventes lanceret allerede her i oktober, på et mindre Apple-event, der også skulle byde på andre opdateringer af Apples computere.