I den kommende iPhone 8 vil Apple give lyden en opgradering. Højttaleren over skærmen vil blive forbedret og få en bedre vandtæthed. Det præciseres ikke yderligere, men formodentligt vil det i hvert fald resultere i en højere volumen. Oplysninger kommer fra analysefirmaet JPMorgan.

De hævder også, at Apples trådløse hovedtelefoner, AirPods, vil følge med i æsken til iPhone 8 og dermed erstatte den nuværende hovedtelefoner med Lightning-stik. Det er nye oplysninger, og givet både prisen og Apples problemer med overhovedet at kunne levere nok enheder til de købelystne brugere, virker det ikke videre sandsynligt. Med mindre der selvfølgelig er tale om en særlig premium-model af iPhonen.

En af JPMorgans analytikere mener i øvrigt at der er en stor sandsynlighed for, at Apple allerede på WWDC-konferencen i juni vil præsentere den nye iPhone.