Der har gennem noget tid været rygter om at Apple arbejder på at kunne tilbyde understøttelse af cross-platform-apps i kommende udgaver af iOS og macOS. Det vil sige at man eksempelvis vil kunne afvikle iOS-apps i macOS - og omvendt. Ikke nødvendigvis alle apps. Det skal mere forstås som en mulighed udviklere kan gøre brug af og tilbyde, hvis de ønsker det.

Ifølge nye oplysninger fra Apple-blogeren John Gruber tyder meget på at funktionen først kommer i iOS 13 og macOS 10.14, der forventes næste år. Det bliver altså ikke i den kommende iOS 12 og macOS 10.13, der forventes præsenteret i næste måned, vi kommer til at se funktionen. Da rygtet begyndte at løbe i slutningen af sidste år, var det ellers med forventning om at funktionaliteten ville komme allerede i år. Senere kom der endnu en bølge rygter der bekræftede at det var i år, det vile ske. Nu tyder noget altså på at det ikke er tilfældet.

John Gruber er kendt for ofte at kommentere på eksisterende Apple-rygter. Enten afviser han dem eller også bekræfter han dem. Mange mener at han får informationerne direkte fra Apple, der bruger ham for at tage livet af urealistiske forventninger.